Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"
•
1 recomendación•898 vistas
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS. Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere. Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling. I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati. Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger. Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017) Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
Recomendados
Recomendados
Más contenido relacionado
La actualidad más candente
La actualidad más candente (20)
Similar a Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"
Similar a Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund" (19)
Más de Michel Steen-Hansen
Más de Michel Steen-Hansen (14)
Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"
- 2. Demokratiets tilstand Folkeoplysningens rolle Folkeoplysning Hva skal vi med det i et Post-Faktuelle-Samfund?
- 3. ”Glad for så mange er mødt op og at solen skinner”
- 4. Folkeoplysning og folkebiblioteker -hinandens forudsætning og to sider af samme sag
- 5. Folket i fremtidens folkeoplyste folkestyre • Trends i ”videns”samfundet • Borgernes ændrede adfærd • Digital dannelse, folkeoplysning og folkebiblioteker • Bibliotekernes rolle og effekt i videnssamfundet • Læsning • Folkeoplysning, læring og uddannelse • Sammenhængskraft, bosætning, integration og social effekt • Strategisk kommunal udvikling • Hverdagskultur og livslang læring April AOF 2017
- 9. Folkeoplysning som folkestyrets forudsætning • Udbredelsen af ‘foreningen’ på næsten alle samfundsområder fra midten af 1800-tallet var en realisering af ‘det store demokratis’ idealer i ‘det lille demokrati’. • Folkeoplysningen som idé opstod ligeledes i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger
- 13. Fire partier, fire aviser & fire oplysningsforbund I folkeoplysnings barndom…. ….hvor vi vidste hvem der talte sandt
- 17. Den 4. statsmagt
- 25. Behov for en 5. statsmagt?
- 27. Den 5. statsmagt
- 29. db.dk/fakenews
- 31. Folkestyre som livsform ”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger” Hal Koch
- 32. Hvis demokrati er en livsform Så er hverdagskulturen og den livslange læring folkestyrets brændstof
- 34. FOLKEOPLYSNING Ifølge Kulturministeriet Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.
- 36. Folkeoplysningsloven • § 7. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
- 37. BIBLIOTEKER Ifølge Kulturministeriet Fri adgang til viden og information De danske folkebiblioteker skal fremme viden og være rammen for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet for alle borgere. Biblioteket skal både fastholdes som et fysisk sted, og udvikle de nye ydelser. Det afspejler sig i det brede udvalg af materialer, som bibliotekerne stiller til rådighed, i form af bøger, tidsskrifter, musik, internet og multimedier.
- 38. BIBLIOTEKER Ifølge Kulturministeriet Målsætninger Målet for folkebibliotekerne er at de skal udfolde sig i fire rum – inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det performative rum. Idealet er, at de fire rum skal støtte op om hinanden i realisering af bibliotekets overordnede formål. En anden målsætning er at bibliotekerne skal indgå partnerskaber med andre offentlige tilbud. Partnerskaber et andet vigtigt element i udviklingen af biblioteket og dets tilbud til borgerne. Partnerskaber skal bidrage til, at biblioteket bliver mere tilgængeligt ved at borgerne møder biblioteket i nye sammenhænge.
- 42. Youtube er den foretrukne søgemaskine for en generation
- 43. Håb for litteraturen Forside dagen efter Jan Sonnergaard døde. Så de 20.000 abonnenter kunne læse
- 45. 2013 2014 2015 2016 Udviklingen i mobilens æra
- 48. TV stadig det foretrukne nyhedsmedie, men ikke blandt de unge https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-faar-flest-nyheder-fra-sociale-medier-som-facebook
- 49. Hvad så de?
- 52. Det mest besøgte ikke kommercielle mødested? Biblioteksbesøg 38 mio Museums besøg 14 mio Solgte biografbilletter 11 mio Antal tilskuere superligaen 1,5 mio
- 53. Det går ufatteligt godt eller…?
- 56. Et af svarene …i borgernes ændrede medieforbrug
- 59. På det digitale bibliotek Ses begyndende tendenser til: Større brug fra udkanten Større brug fra lavere uddannede Sammenhæng mellem fysisk og digital brug
- 60. Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer d. 24. april, 2017 rapporten, ”Digitale biblioteksstrategier” -en borgerundersøgelse, hvor 7.205 borgere har deltaget. Rapporten giver et billede af, hvordan danskerne bruger det digitale bibliotek, og hvilke tendenser der gør sig gældende i det digitale generelt. Vi smugkigger i den…… Undersøgelse 2017
- 61. Digital og fysisk brug understøtter og supplerer hinanden
- 62. Transformation af nedslidt erhvervsejendom til visionært urbant kulturhus
- 64. fysiske
- 67. Folkebiblioteket • Inspirerer til at ville vide mere - men længerevarende kursus og læringsaktiviteter må folket finde andre steder
- 70. DANSK IT’s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består af medlemmer fra Københavns Universitet, Spilskolen.dk, Gyldendal, Danmarks Lærerforening, Københavns Erhvervsakademi, Aalborg universitet, UC Lillebælt, Medierådet for Børn og Unge, LimeGuild og Danmarks Biblioteksforening. Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræver kompetencer fra vugge til grav Dansk it’s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Michel Steen-Hansen msh@db.dk @saintmichels
- 71. DANSK IT’s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består af medlemmer fra Københavns Universitet, Spilskolen.dk, Gyldendal, Danmarks Lærerforening, Københavns Erhvervsakademi, Aalborg universitet, UC Lillebælt, Medierådet for Børn og Unge, LimeGuild og Danmarks Biblioteksforening.
- 75. Campus Bindslev Plads, Silkeborg - et nyt fælles byrum, et laboratorium til læring, kreativitet og kultur
- 79. Demokrati, fællesskab og Public Service
- 80. Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker I perioden 31. marts til 14. april 2011 blev landets kommuner spurgt om hvilke former for samarbejde der det seneste år har været mellem den lokale folkeoplysning og biblioteksvæsenet. 63 af 98 kommuner svarede på undersøgelsen. Grønne kommuner har haft samarbejde. Røde kommuner har ikke haft samarbejde. Grå kommuner har ikke svaret.
- 81. Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker 44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde mellem folkeoplysning og folkebiblioteket Hvem har taget initiativ til samarbejdet? Procent Antal Kommunen 14% 6 Folkebiblioteket 75% 33 En folkeoplysende organisation/aktør 59% 26 Andre 11% 5 Total 100% 44 Hvilken form for samarbejdsaktivitet(er) er i gang p.t. eller har været afholdt/planlagt i 2010/11? Procent Antal Undervisningstilbud (kursus, evt. forløb, med en tilknyttet underviser) 39% 17 Foredrag 75% 33 Debatmøder 48% 21 Oplysningsaktiviteter i øvrigt (fx udstilling, event etc.) 32% 14 Andet 23% 10 Total 100% 44
- 82. Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Kommunerne blev ligeledes spurgt, om der er lavet formaliserede aftaler mellem de folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket Er der lavet formaliserede samarbejdsaftaler mellem kommunens folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket? Procent Antal Ja 10% 6 Nej 86% 54 Ved ikke 5% 3 Total 100% 63
- 83. Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætning og to sider af samme sag Samarbejde til gavn for alle Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at biblioteker og folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne. Resultatet er både højere kvalitet i de tilbud, borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats, til gavn for både jeres virksomhed, borgerne og kommunen. Fælles udviklingsplaner mellem folkeoplysning og folkebiblioteker Et styrket samarbejde via fælles udviklingsplaner vil blandt andet kunne bruges til at definere individuelle roller og specificere områder for samarbejde, hvorved både bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer vil kunne udnytte de mange ressourcer udnyttes meget bedre. DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke den enkelte borgers demokratiske deltagelse og medborgerskab. Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgaver. Den fælles opfordring fra 2010
- 84. Den folkeoplysende lokale debat styrker demokratiet (mit udkast anno 2017) Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling. I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. Aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil derfor gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
- 85. Samarbejde mellem biblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017) Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. Der kan eksempelvis peges på: • at skabe fælles debatskabende arrangementer, der sætter fokus på aktuelle demokratiske problemstillinger • at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket • at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. • at bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse. • at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner • at fælles aktiviteter også markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter. • at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings - og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
- 86. Måske bliver vi bare klogere af folkeoplysning og biblioteket https://www.youtube.com/watch?v=4lhtDadfl4o
- 87. Michel Steen-Hansen Biblioteksdebat.dk msh@db.dk www.db.dk @saintmichels Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels Se oplægget på Biblioteksdebat.dk
- 88. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen – Direktør i Danmarks Biblioteksforening – Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted – Fortidsforsker fra RUC Michel Steen-Hansen msh@db.dk db.dk biblioteksdebat.dk @saintmichels