Præsentationen giver et overordnet billede af de udfordringer, der eksisterer på pensionsområdet for både lønmodtagere og pengeinstitutter. Præsentationen afsluttes med at synliggøre en fælles interesse mellem lønmodtagere (betaling for pensionsrådgivning og pengeinstitutter (en ny business-case) samt pengeinstitutternes rådgivere (sikring af egen markedsværdi).

1. Pensionssystemet i Danmark, pixi
Udfordringer for lønmodtagere og pengeinstitutter
Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor)

2. Pensionssystemet
Præsentationen giver et overordnet billede af de udfordringer, der eksisterer på pensionsområdet for både
◦Lønmodtagere
◦Pengeinstitutter
Præsentationen afsluttes med at synliggøre en fælles interesse mellem lønmodtagere og pengeinstitutter.

3. Pensionssystemet
Afgrænsninger: Politiske udfordringer og holdninger nævnes ikke;
Afledte forretningsmæssige udfordringer for pensionsforsikringsselskaber behandles ikke.

4. Pensionssystemet
Præsentationen er primært udarbejdet til undervisningsbrug på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning – og dermed blandt andet målrettet akademistuderende (rådgivere) ansat i den finansielle sektor.

5. Pensionssystemet
Præsentationen er opbygget som følger:
◦Kort introduktion til pensionssystemets funktioner og opbygning
◦Beskrivelse af udfordringer for lønmodtager
◦Beskrivelse af udfordringer for pengeinstitutterne
◦Fælles interesse og anbefaling til forretningsledelsen i pengeinstitutterne –
Med afledt anbefaling til pengeinstitutternes rådgivere

6. Pensionssystemets funktioner (1)
Pensionssystemet har primært 2 hovedfunktioner:
1) Indkomstsikring til pensionisterne, så der ikke opstår udbredt fattigdom hos den ældre del af befolkningen.
◦Alderdom adskiller sig markant fra andre sociale hændelser, idet alderdom er en forudsigelighed.

7. Pensionssystemets funktioner (2)
2) Forbrugsudjævning gennem livsløbet, så levestandarden som pensionist nogenlunde matcher levestandarden som erhvervsaktiv lønmodtager.
◦Det giver lønmodtagergrupperne markant differentierede opsparingsbehov i forhold til lønindkomst. Højindkomstgrupper har et væsentligt større opsparingsbehov end lavindkomstgrupper.

8. Pensionssystemets opbygning (1)
 Pensionssystemets opbygning består i grove
træk af 3 pensions-søjler.
 Søjle-1) Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, der
bidragsfinansieres primært af arbejdsgivere – sekundært
af lønmodtagerne selv.
◦ Bidrag er tvangsopsparing – med baggrund i indgåede
overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
◦ Arbejdsmarkedspensionerne løser delvist en
velfærdsopgave – og aflaster dermed de offentlige finanser.

9. Pensionssystemets opbygning (2)
Søjle-2) ATP = en delvis skattefinansieret offentlig pension. Se www.atp.dk.
Søjle-3) Lønmodtagerens individuelle valgfrie pensionsopsparing - og anden fri opsparing, der kan anvendes i pensionistlivet.
◦Eksempel = værdipapirer i frit depot

10. Pensionssystemet, lønmodtager (1)
Lønmodtagere:
Helt overordnet har det store flertal af lønmodtagere behov for at lave en øget frivillig opsparing til pensionstilværelsen.
Hvorfor?

11. Pensionssystemet, lønmodtager (2)
Primære argumenter:
1) Øget pres på offentlige finanser grundet Danmarks demografi.
◦Vi bliver flere ældre i forhold til erhvervsaktive.
◦Presset på offentlige finanser omfatter ikke kun udbetaling af offentlige ydelser; men også stigende offentlige udgifter til sundheds- og plejeområdet.

12. Pensionssystemet, lønmodtager (3)
 2) Usikkerhed på folkepensionsalder –
henholdsvis potentielt ændrede krav for at
kunne få folkepension. Om årsager – se bullet
på foregående slide.
 3) Stigende levealder. Det betyder, at formuen
skal række i længere tid. Det giver en øget risiko
for, at brønden vil tørre ud, inden døden
indtræffer.

13. Pensionssystemet, lønmodtager (4)
4) Usikkerhed på arbejdsalder.
◦Vil stigende folkepensionsalder også betyde en stigende arbejdsalder?
◦Er arbejdsmarkedet gearet til det?
Ældre medarbejdere er ikke helt så forandringsparate som yngre medarbejdere.
Det samme gælder indlæringsevnen.
Til eftertanke: Hvis du er arbejdsgiver (eller leder) – vil du så ansætte en 65-årig?

14. Pensionssystemet, lønmodtager (5)
5) Det lave renteniveau.
◦Realrente efter skat er ca. 0%.
◦Sammenholdt med markedsforholdene før den globale krise, der startede i 2007; så kræver den lave realrente isoleret en langt større løbende egen opsparing for at nå det ønskede pensionsopsparings-niveau ved start på pensionsalder.

15. Pensionssystemet, lønmodtager (6)
Øvrige udfordringer for lønmodtager:
1) Pensionsprodukter kan være vanskelige at gennemskue – særligt på omkostningssiden.

16. Pensionssystemet, lønmodtager (7)
2) Manglende fleksibilitet i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
◦Det er oftest standardpakker med livrente som grundprodukt.
◦Det øger behovet for fleksible produkter til lønmodtagerens ikke-afdækkede behov.
Eksempel = muligheden for variable ydelser over tid; samt sumudbetalinger.
3) Samspilsproblematikker mellem offentlige ydelser og pensionsformue (udbetalinger fra pensionsformue).
Eksempler = folkepensionstillæg, ældrecheck.

17. Pensionssystemet, lønmodtager (8)
4) Placering (fejl-placering) af pensionsformue under hensyntagen til investorprofil samt øvrig pensionsformue.
◦Eksempel på klassisk fejl i investeringsrådgivning i et pengeinstitut = at der kun ses isoleret på pensionsformuen i pengeinstituttet. Har lønmodtageren en tjenestemandspension, så bør pensionsformuen i pengeinstituttet som udgangspunkt altid have en overvægt at aktier.
5) Fri formue er også pensionsformue – og skal derfor indgå som en del af helheden.
◦Det gælder både i forhold til opsparingsbehov og placering.

18. Pensionssystemet, lønmodtager (9)
Pensionssystemets paradoks:
◦Kun få lønmodtagere interesserer sig for sine pensionsforhold – før de bliver pensionister.
◦Et par undersøgelser har påvist, at store lønmodtagergrupper ikke har indsigt - eller kun har begrænset indsigt - i finansielle forhold eller pensionsforhold.
Se blandt andet undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
◦På trods af PensionsInfo er det fortsat vanskeligt for lønmodtagerne at få et samlet overblik over sine pensionsforhold.
Se www.pensionsinfo.dk.

19. Pensionssystemet, pengeinstitutter (1)
Pengeinstitutter:
Sektoren er indtjeningsmæssigt blevet ramt på flere fronter indenfor pensionsområdet.
Hvilke?

20. Pensionssystemet, pengeinstitutter (2)
Stigende obligatorisk pensionsopsparing via arbejdsmarkedspensioner.
◦Det giver et mindre behov for frivillig pensionsopsparing i pengeinstitutterne – særligt for lavindkomstgrupperne.

21. Pensionssystemet, pengeinstitutter (3)
Indbetalingsloft på klassiske pensionsopsparingsprodukter.
Det gælder særligt ratepensionen – og til dels aldersopsparingen.

22. Pensionssystemet, pengeinstitutter (4)
Førtidig afgiftsbetaling på kapitalpension =
Nettoficering af kapitalpension til aldersopsparing.
◦Giver pengeinstitutterne et dræn af likviditet og depotmidler til finansiering af afgiftsbetalingen.
◦Afledt = salg af investeringsbeviser, der giver fald i udbetaling af provisioner fra investeringsforeningerne.

23. Pensionssystemet, pengeinstitutter (5)
Det lave renteniveau betyder, at lånefinansieret pensionsopsparing ikke længere er fordelagtigt - ud fra et rentabilitetssynspunkt.
◦Belåning af friværdi til indbetaling på ratepension har tidligere (særligt i perioden indkomståret 2004 til og med 2007) været en god indtægtskilde for pengeinstitutterne.

24. Pensionssystemet, pengeinstitutter (6)
Fremadrettede forretningsmæssige risici, der giver yderligere tab af indtjening for pengeinstitutterne:
1) At hel eller delvis nettoficering af ratepensionen bliver politisk vedtaget (forslaget har været luftet).

25. Pensionssystemet, pengeinstitutter (7)
2) Indførelse af en ”Basispension” som en videreudvikling af de eksisterende arbejdsmarkedspensioner.
◦For uddybning: Se rapport fra Penge- & Pensionspanelet, oktober 2012.

26. Pensionssystemet, pengeinstitutter (8)
3) Salg af investeringsbeviser til pensionsdepoter:
◦Et muligt truende forbud mod betaling for markedsføring (overkurs ved emission) og formidling af investeringsbeviser.
4) At kunder i stigende grad begynder at efterspørge ETF´ere til pensionsdepoter – på bekostning af de traditionelle investeringsforeninger

27. Pensionssystemet
Lønmodtagere:
Har stort behov for at få kvalificeret rådgivning om pension – herunder kvalificeret rådgivning om formueplacering.

28. Pensionssystemet
Pengeinstitutter:
Har behov for at nyt indtjeningsområde som kompensation for tabt indtjening på pensionsprodukter.
◦En mulighed er, at lønmodtageren betaler for kvalificeret pensionsrådgivning (identisk som at få juridisk rådgivning hos en advokat).

29. Pensionssystemet
Der er en fælles interesse mellem lønmodtagere og pengeinstitutter =
◦Behovet for dygtige formue- / pensions- og investeringsrådgivere, der kan tænke i økonomiske helheder i forhold til kundens livsløb.

30. Pensionssystemet
Til pengeinstitutterne:
◦Business-case =
vær proaktive i forhold til afdækning og løsning af lønmodtagernes – og dermed kundernes - pensionsbehov
tænk investering i uddannelse af medarbejderne til at kunne løse den opgave.

31. Pensionssystemet
Til ansatte rådgivere i pengeinstitutterne:
Uddannelse til helhedsorienteret pensions- & investeringsrådgiver på højt niveau
Det bør samtidig sikre din fremadrettede markedsværdi i den finansielle sektor .

32. Pensionssystemet
Præsentation slut