Introduktion til metodelære på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning

1. Metodelære til Afgangsprojekter på
Akademiuddannelsen, pixi
Udarbejdet af Michael Reber Knudsen, Copenhagen Business Academy (ekstern lektor)
H O W T O D O I T

2. Klassisk metodisk opbygning, skitse
Klassisk
struktur i
projektopgave
• (Indledning)
• Problem-identifikation
• Problemformulering
• Metode
• Afgrænsning
Indhold = selve
opgaven (beskrivelse
og analyse)
Konklusion (skarpt og
kun på problem-formuleringe)

3. Indledning
• Indledning er ikke obligatorisk.
• En indledning er blot en introduktion til
opgaven.
• Hvad kan der stå i en indledning?
– En kort præsentation af forfatteren
– Motivation for emnet = hvorfor er emnet
interessant eller aktuelt?

4. Problemidentifikation
• Skal ”varme op” til problemformuleringen – og selve opgaven.
• Problemidentifikationen sætter rammen for problemformuleringen.
– Den gode problemidentifikation giver information om de problemstillinger, der angives i
problemformuleringen.
– Spørgsmålene i problemformuleringen virker herefter som logiske og naturlige.
• Hvad kan en sådan ”ramme” bestå af?
– Bred beskrivelse af det emne, der skal undersøges – en slags tematisering
– Tager opgaven udgangspunkt i en konkret case, da bør casen kort beskrives i
problemidentifikationen
– Emnevalg skal være fagligt relevant. Den faglige relevans skal her ses i forhold til specialefaget
Finansielle Forretninger
– Råd = vælg emneområde primært efter interesse (processen glider da lettere)
• Hvorfor er problemidentifikationen vigtig?

5. Problemformulering
• Klar problemformulering og logisk opbygning; men der er ingen facitliste.
 Problemstillingen – eller problemstillingerne - er som regel formuleret i en enkelt eller nogle få
sætninger og kan udbygges med specificerende undersøgelsesspørgsmål.
 Anden mulighed = at opstille hypoteser eller påstande, hvor problemet da er at teste hypotesen.
• Typisk udfordringer med problemformuleringen
– Er der fundet et konkret problem?
– Den skal være skarp og præcis, således at der kan konkluderes på problemet.
– Risiko = den er for bred og mangler skarphed => opgaven bliver for overfladisk
• Hvornår er det galt – eksempler =
– Der er reelt ikke fundet noget problem – eller at problemet ikke er relevant (fagligt tyndbenet)
– Der svares indirekte på problemet i problemformuleringen eller problemidentifikationen
– Det ”kan” være for tyndbenet, hvis der blot kan svares JA eller NEJ til problemet (husk at være
djævlens advokat på eget arbejde)

6. Metodebeskrivelse
• Helt overordnet = en beskrivelse af, hvordan problemformuleringen
besvares.
– Hvad er det ikke = blot en overordnet beskrivelse af, hvad der er lavet (eller
skal laves) = den verbaliserede indholdsfortegnelse. Kan ikke bruges som
værktøjskasse – se nedenfor.
• I startfasen af skriveperioden => metodebeskrivelsen =
værktøjskassen til udarbejdelse af Afgangsprojektet.
• Når skriveprocessen er færdig + klar til bedømmelse =>
metodebeskrivelsen = guideline til læseren for, hvordan
problembehandlingen foretages.

7. Metodebeskrivelse
• Andre punkter = overvejelser om metodetilgange:
– En begrundelse for hvorfor vi har valgt den ene metode frem for den
anden samt konsekvenserne ved valg og fravalg.
• Eksempel = investeringskalkulen som metodemodel – her er forskellige tilgange.
• Eksempel = Dupont-modellen. Her kan være tilvalg eller fravalg af de klassiske nøgletal.
• OBS på sammenhængen til afgrænsningerne - se senere.
– Metodevalg skal forklare, hvorfor og hvordan vi har gjort - og ikke altid
bare være en beskrivelse af, hvad vi har gjort.
– Metodeovervejelser kan og bør ofte føre til ændringer af den oprindelige
problemformulering.

8. Afgrænsninger
• Nogle bullets =
• Skal have relevans i forhold til problemformulering og metode (ej
nødvendigt at afgrænse sig fra vejrudsigten )
• Hold fokus på, hvad der afgrænses fra
• Risiko = et rodeafsnit. Anbefaling = at anvende bullets til hver
afgrænsning
• Afsnit vil vokse i takt med, at opgaven skrives.

9. Indhold & skriveproces
Nogle bullets:
• Vi bliver klogere på problemidentifikationen i takt med
skriveprocessen .
• Tilret problemformulering, metodebeskrivelse og afgrænsning i
takt med den stigende klogskab .
• Vær tro mod problemformulering og metodebeskrivelse.
• Pænt layout, læsevenlig og uden stavefejl.
• Relevante kilder og litteratur
Vær kildekritisk – specielt kilder hentet fra internet og dagspresse.

10. Konklusionen
• Konklusionen skal give svar på hele
problemformuleringen; og ikke alt muligt
andet.
• Skal være klar, skarp og præcis. Fylder typisk
1 -2 sider.

11.  Den gode opgave 
1. En gennemarbejdet, præcis og velafgrænset
problemformulering .
2. Der er sammenhæng mellem problemidentifikation,
problemformulering, metodebeskrivelse, selve
opgaven (indholdet) – og konklusionen .
3. Konklusionen skal give skarpe svar på hele
problemformuleringen .
– Detalje = Sprogligt velformuleret – og fri for forstyrrende stave- og tegnsætningsfejl

12.  Den dårlige opgave 
1. Uklar problemformulering .
2. Svag metodik – uklar metodebeskrivelse .
3. Manglende sammenhæng mellem problemformulering,
analyse og konklusion. Naturlig konsekvens af 1 + 2 .
4. Ulogisk struktur (kludetæppet). Konsekvens af punkt-3 .
5. Beskrivelse af teori og modeller uden egentlig anvendelse .
6. Dårligt formuleret sprog med mange stave- og
tegnsætningsfejl. Herunder brug af talesprog og sproglige
blomster .