Medietrends 2017

12 tendenser der vil præge medierne
Jan
Birkemose
MEDIETRENDS
2017
- og en der slår igennem i 2018

www.medietrends.dk – Jan Birkemose
for at du har downloadet Medietrends 2017. Uanset om du er
mediebruger eller arbejder i branchen, vil de følgende sider forhåbentlig give dig et
godt overblik og en god start på 2017.
Mediebranchen er under vild og konstant forandring og alt fra medievaner til
teknologi, publicistiske udfordringer og forretningsmodeller syder konstant rundt i
støbekaret.
Derfor ville nogle måske pege på andre tendenser for 2017, end de 12, jeg har
valgt at fremhæve. Men de er valgt ud fra en vurdering af deres vægt og evne til at
forandre medierne.
Om et år får vi se, om jeg havde ret.
Tak
er jeg? Jeg hedder Jan Birkemose og arbejder med analyse,
undervisning, rådgivning og udvikling af medier. Jeg er uddannet journalist og har
en fortid på Ekstra Bladet og Ugebrevet A4, hvor jeg også var chefredaktør og
direktør.
De seneste år har jeg båret de ubeskyttede titler, iværksætter og medieanalytiker.
Jeg arbejder især med:
• Rådgivning og konsulentarbejde
• Foredrag
• Undervisning
• Analyser
Og så publicerer jeg www.medietrends.dk. Her kan du (året rundt) få overblik over
vigtige og blivende trends og forandringer af medieverden.
Det seneste halve år har jeg desuden været tilknyttet Syddansk Universitet som
årets fellow. Mit projekt handler om danske mediers forhold til Facebook.
Hvem

VR og 360 grader
Du kan lige så godt vænne dig til forkortelsen for virtual reality, for i 2017 bliver det
så billigt og let at producere, at alle kan være med.
VR er 360 graders videooptagelser i 3D, hvor brugerne selv kan navigere rundt. Det
er fantastisk til reportager fra store begivenheder, demonstrationer, katastrofer og
ulykker eller digitale fortællinger fra spændende miljøer, som brugerne ikke normalt
har adgang til.
Udstyret bliver hele tiden billigere og derfor vil VR slå bredt igennem i 2017.
VR kræver, at brugerne har specielle VR-briller. Men Google har lavet en gratis
papkassemodel, der virker fint, og ellers er der masser af bedre modeller til rimelige
penge på nettet.
En billigere løsning er at droppe 3D-effekten og nøjes med 360 graders oplevelsen.
Så er det rigtigt billigt at producere og ingen brugere behøver særlige briller. Smæk
et 360 graders kamera på praktikanten eller gå skridtet videre eller send en drone
afsted, så er der stensikre kliksuccesser.
#1

Det er længe siden, man havde behov for trykpresse eller tv- og radiostudier for at
kalde sig et medie. Men nu kan man også undvære sin hjemmeside.
I 2016 har flere amerikanske medier etableret sig med Facebook som eneste
udgivelsesplatform, og en lang række større og mindre medier har slettet deres
hjemmesider og i stedet flyttet ind på Medium.com. Nogle kalder Medium.com for lidt
mystisk, fordi det på en og samme tid er en udgivelsesplatform, en forretningsmodel
og et socialt fællesskab, der kan levere et stort publikum.
Det korte og lange er, at medier kan slippe for udgifter og besvær til teknik og salg,
da Facebook og Medium kan begge dele. En af Mediums beboere er legendariske The
Economist, der udnytter Medium til genbrug og ind imellem unikt indhold, der ikke
bringes andre steder.
Jeg har beskæftiget mig temmelig meget med Medium, så hvis du er nysgerrig, så
søg efter det på www.medietrends.dk.
Arianna Huffington, stifteren af Huffington Post, har netop lanceret sin nye og meget
ambitiøse Thrive Journal på Medium.com. Får hun succes, vil det 100 procent sikkert
være med at give denne tendens momentum i 2017.
I parentes bemærket udkommer mit fellowship om forholdet mellem danske medier
og Facebook også på Mediums platform, dog med eget domæne - offsite.media
Hjemmesiden
– so much last year
#2

Anti fake news
Falske nyheder er på ingen måde noget nyt fænomen, men med de ekstreme og nu
også kommercialiserede løgne i den amerikanske valgkamp, er kravet om modstand
mod misinformationerne vokset.
Derfor bliver 2017 året, hvor faktacheck får en ny opblomstring i Danmark.
Mandag Morgen har i november 16 søsat faktatjek-sitet tjekdet.dk. Men mon ikke
mange andre medier også vil udvikle nye værktøjer til dels at verificere nyheder og
til at formidle og varedeklarere sandhedsværdien af informationer?
Medieudviklingen er præget af, at det er mere almindeligt at have mange,
enkeltstående besøg hos mange medier, end at have en tæt kontakt til et eller få
medier. Den udvikling betyder, at brugerne kan miste væsentlige perspektiver og
fakta, som de kunne have fået, hvis de blev hængende længere hos det enkelte
medie.
De fragmenterede medievaner atomiserer vores fælles verdensbillede og udfordrer
den demokratiske samtale og sammenhængskraft. Derfor vil mange danske medier
formentlig føle det som en pligt at give maksimal modvægt til misinformationerne.
En gulerod er, at amerikanske faktatjek-sites, der gik i rette med de mange løgne i
valgkampen, fik næsten lige så meget trafik som de fuphistorier, de udfordrede.
#3

Messaging-bots
Medierne har brug for al den direkte kontakt med brugerne, de kan få. Derfor ligger
der sandsynligvis messaging-bots under mange udviklingschefers juletræer i år.
Bots kan føre samtaler med brugerne på for eksempel Messenger eller andre samtale
apps, hvor brugerne i forvejen er. Her kan botten tilbyde journalistik a la carte, der
er tilpasset den enkelte bruger. Dermed kan medierne tage kvantespring væk fra
massemediernes distance til brugerne og gå direkte til en-til-en kommunikation.
Som en ekstra fristende finesse for medierne, er der ingen algoritme, der kiler sig ind
mellem redaktionen og brugerne. Når først brugerne har sagt ja, er der helt åbent
for den varme linje.
Mange virksomheder har for længst ansat bots til at kommunikere med kunderne, og
i 2017 vil og bør mange danske medier også omfavne messaging-botterne. Hvis du
vil stifte bekendtskab med en nyhedsbot, kan du tage en chat med Tyngdepunkts
bot. Den er bygget på gratisværktøjet chatfuel.com. Medietrends.dk har også en bot,
men den er ikke så klog endnu, da den er næsten nyfødt – bots bliver klogere, jo
mere de bliver brugt. Du finder Tyngdepunkts og Medietrends bots ved at søge efter
dem på Messenger.
En flue i suppen, skal dog fremhæves. Hvis en bot bor på Facebooks Messenger, er
den underkastet Facebooks kontroversielle fællesskabsregler (læs, censur), der i
andre tilfælde volder store problemer for medierne. Det understregede Facebooks
chef for Messenger, da han for nylig optrådte på Web Summit.
#4

Efter eksperimenterende år med forskellige
typer af betalingsmure, har de fleste danske
medier nu samlet sig om freemium-modellen.
Det betyder, at meget indhold er gratis for at
tiltrække flest mulige besøg, men at den
unikke og værdifulde journalistik oftest
gemmes bag betalingsmuren, hvor kun de
betalende gæster har adgang.
Allerede nu er morgenaviserne i fuld gang
med at lægge mere og mere indhold bag
muren, og den udvikling vil fortsætte i hele
2017.
Det sker ikke kun for skabe værdi for
abonnenterne, men også fordi medierne
håber, at gratisterne bliver en lille smule
opdraget til, at journalistik koster penge, hver
gang de løber panden mod betalingsmuren.
#5
Freemium – betalingsmuren
bliver højere

Instant Articles
forandres
Facebook vil med stor sandsynlighed gentænke deres Instant
Articles i 2017. Hvis ideen om at udgive journalistik direkte på
Facebooks platform i stedet for på mediernes egne
hjemmesider skal slå rigtig igennem, skal medierne have meget
mere ud af samarbejdet end de hidtil har oplevet.
Medierne er især utilfredse med, at Facebook beholder alle data
om brugerne, og at medierne dermed forhindres i at udvikle
personaliserede indholdsstrømme til deres brugere.
Det kunne medierne nok leve med, hvis indtægterne fra Instant
Articles var overbevisende. Men det er de ikke, og mange
mediehuse klager over, at de tjener færre penge på at
udkomme på Instant Articles end på egne hjemmesider.
Facebook har allerede gearet mediernes muligheder for at tjene
på Instant Articles flere gange, og de kan næppe komme ret
meget længere af den vej. De må derfor i stedet finde andre
måder at forbedre Instant Articles i mediernes favør. Sker det
ikke ,spår jeg, at toneangivende mediehuse vender ryggen til
Facebooks flagskib.
#6

Google AMP
ruller ud i
Danmark
Alle ved hvor irriterende det er at vente
på, at en webside åbner på en langsom
mobilforbindelse. Det problem har Google
løst ved at lokke medier verden over til at
udgive deres artikler i særlige skrabede
versioner uden dikkedarer som tunge
annonceformater og interaktivt udstyr.
Projektet hedder AMP – accelerated mobile
pages – og går ud på, at artiklerne på
forhånd er cachet hos Google. Derfor skal
brugerne ikke transporteres hele den
langsomme vej til mediernes egne
hjemmesider. Foreløbig har Google
udrullet AMP i 173 lande, men Danmark
har som et af de få haltet bagefter.
Derfor har danske brugere indtil
slutningen af november ikke engang
kunne have glæde af de mange
udenlandske AMP-hits i deres
søgeresultater. Tilsyneladende er
forklaringen, at Google ville have en kritisk
masse af AMP-artikler, før de åbner for
hanen.
Men nu er AMP åbnet i Danmark, og jeg
har endnu ikke mødt noget dansk medie
med principiel modstand mod Google AMP,
og derfor vil 2017 være året, hvor danske
medier kaster sig fuldt ud i Google AMP.
Det er også på tide – syv ud af de ti
største danske, digitale mediehuse henter
allerede flere end halvdelen af deres
brugere via mobilen.
Lige efter trafik fra sociale medier udgør
søgetrafik den største trafikkilde til danske
digitale medier.
Du kan kende de lynhurtige AMP-artikler
ved, at de i Google-søgningen er markeret
med et lille lyn.
#7

Brugerne først
Produkt-tankegang, dvs. samarbejde mellem redaktionelle,
kommercielle og teknologiske kompetencer, bliver det nye sort i
mediebranchen herhjemme i 2017.
I USA er ‘product’ allerede nu talk of town blandt progressive
mediefolk. Det er ny lingo og bliver brugt til at beskrive lidt af
hvert. Men det handler altid om, at læserne, seerne og lytterne er i
fokus, og at man skal levere det ‘produkt’, de har brug for, uanset
om det kræver udviklingen af en ny app, nyt hardware en
shopping-funktionalitet eller noget helt fjerde Man leverer altså
som medie meget mere end “bare” indhold.
Typisk organiseres arbejdet i product-teams, hvor de redaktionelle
kræfter samarbejder tæt med de kommercielle og teknologiske
kræfter for at levere det bedste output til brugerne, fordi det er
det, man med størst sandsynlighed kan tjene penge på.
Førende amerikanske medier som New York Times, Vox, QZ og
Financial Times har længe øvet sig i at tænke som mere klassiske
virksomheder, der altid har kunden i fokus, samtidig med at de
holder fast i de gode publicistiske idealer.
Den tankegang vil helt sikkert slå rod i mange danske medier i
2017.
#8

Gratisterne får lov at betale
Der er ikke mange brancher, der som den digitale mediebranche lader nogle få
procent af kunderne betale for, at flertallet kan nyde varerne gratis.
I Tyskland, Holland og USA har Blendle været i gang med mikrosalg i flere år, og
om kort tid lanceres et decideret Spotify for News, kaldet Scroll. Her kan man
ligesom hos Spotify få ubegrænset adgang til indhold for en fast pris. Bag projektet
står meget troværdige mennesker med en fortid i Chartbeat. Spotify og New York
Times er blandt investorerne i projektet.
Herhjemme er startupvirksomheden Publia i gang med tilsvarende planer og ved
årets Web Summit talte jeg med flere udviklere af mikrobetalingsværktøjer, der kan
gøre betalingsløsninger mere tilgængelige end i dag. Danske POV International kan
også indskrives i denne fortælling. Ikke fordi, de har voldsom succes med
mikrobetaling, men fordi de er med til at modne tanken om pay per article.
Modstanden mod mikrobetaling er dog stor internt i medierne, som frygter, at den
vil koste abonnenter. Men udviklingen går i forvejen i retning af færre abonnenter
og mange flere brugere, der besøger mange flere medier. Ingen mediebrugere har
råd til at betale abonnement til hvert eneste medie, de besøger, men hvis de kunne
betale et par kroner per artikel, de klikkede på, ville medierne også tjene på de
illoyale kunder. Hver gang, jeg skriver om en variant af mikrobetaling på
medietrends.dk bliver jeg kontaktet af mediebrugere, som undrer sig over, hvorfor
der ikke er nogen, der rykker på ideen. 2017 kan blive året, hvor blandt andet
Scroll bidrager til at blåstemple mikrobetalingskonceptet lidt mere end i dag.
#9

Augmented Reality (AR) betyder udvidet
virkelighed.
Men selvom teknikken er bedst kendt fra
Pokemon Go, er der mange andre
anvendelsesmuligheder.
For eksempel har Washington Post brugt
AR til at rekonstruere forløbet ved et af
USA's mange politimord på unge sorte.
I otte grafiske scener bestemmer
brugerne, hvilke vinkler de vil se fx
anholdelse, transport og dødsfald fra.
Washington Post brugte metoden, fordi
der ikke fandtes billedmateriale, men til
gengæld meget detaljerede vidneudsagn.
Augmented Reality kan også bruges som i
Pokemon Go. Tag smartphonen med på
gåtur og få de lokale historier serveret
undervejs. Når du kommer forbi et sted,
hvor en nyhed har fundet sted, får du
historien i en talebobbel.
Se og Hør eksperimenterer med AR i deres
trykte blad. Hvis man kører sin
smartphone hen over en artikel dukker der
ekstra materiale op på skærmen.
AR bliver ikke mainstream i 2017, men det
bliver billigere og lettere at producere, så
derfor kommer der mere.
Gør som Pokemon Go
#10

Mange i mediebranchen snakker begejstret om at
producere færre nyheder og i stedet bruge
kræfterne på at adskille sig fra de andre medier
ved at levere det originale take på nyheden.
Det lyder som sund fornuft og jeg tror også, at
tendensen vil tage mere fart i 2017. Men
filosofien clasher lidt med redaktionernes
medfødte DNA, hvor både røde og hvide
blodlegemer går i kog så snart nyhederne
breakes.
Et godt argument for at lette foden fra speederen
er, at det alligevel næsten altid er de sociale
medier, der er først med fælles nyhederne.
Så hvorfor ikke satse på at have den bedste og
mest troværdige opfølgning?
Nogle nyhedsmedier er begyndt at
eksperimentere med faste værktøjer og
skabeloner til breaking og begivenheder, der
udvikler sig.
Det kan give bedre overblik for brugerne og spare
redaktionerne for mange resurser, som i stedet
kan bruges på den unikke opfølgning.
Less is more
#11

Dine personaliserede nyheder
Hvorfor præsentere den samme indholdsstrøm til alle, hvis man kan skræddersy et
relevant unikt mix til den enkelte? Sådan lyder mantraet i
personaliseringstankegangen og det kommer helt sikkert til at få et stort
gennembrud hos digitale medier i 2017.
Nogle medier vil personalisere voldsomt og præsentere deres brugere for en meget
stor andel personligt udvalgt indhold, mens andre vil bruge personaliseringen som
et middel til at holde lidt længere på brugerne og dermed få præsenteret mere af
det væsentlige indhold, som personen ellers ikke ville se – personalisering eller ej.
Inspireret af personaliseringstankegangen vil medier også differentiere indholdet
alt efter om brugerne kommer direkte til mediet eller via sociale medier eller
søgemaskiner.
Personaliserede nyhedsstrømme er efter min vurdering godt for alle, hvis det
håndteres ansvarligt. Hvis det er et middel til at øge det generelle nyhedsbrug er
det godt, men hvis det overdrives så alle har hver deres personlige
nyhedsdagsorden, har medierne tabt deres publistiske mål.
#12

Store teknologiinnovationer ændrer altid
journalistikken. Det gjorde trykpressen, radioen,
tv’et og internettet.
Lige nu er stemmeaktiverede teknologier ved at
flytte ind i amerikanske hjem, og de store medier
er i fuld gang med at udforske mulighederne for
stemmeaktiveret distribution af medieindhold.
Forestil dig en stemmeeaktiveret personlig
assistent-dims i din stue, der reagerer, når du
kalder. Dimsen hedder enten Echo (50-180$) eller
Google Home (129$) og reagerer, når du siger
‘Hallo, Alexa…’ eller ‘OK, Google…’
Hvis du beder om pizza, en vejrudsigt eller en
dæmpet belysning i rummet, skaffer Alexa eller
Google den. Hvis du beder om nyhederne, fortæller
den lille kloge højttaler, hvad der er sket i dit
lokalområde eller i verden. Spørgsmålet er, hvem
der vinder kampen om at levere indholdet til din
Alexa eller Google Home – og hvor mange andre
apparater i dit hjem, der får indbygget stemme og
ører.
Alexa kan gøre dine tekst-søgninger på Google og
dine scrollen gennem mængder af tekst fra
netmedier overflødig og på den måde revolutionere
medievanerne.
Lige nu ruller Alexa ud i USA, og der vil gå lidt tid,
før Alexa mestrer det danske sprog, og før danske
medier tuner ind på den nye teknologi. Men bare
vent til Alexa bliver en integreret del af din nye bil
eller din stue.
Det sker måske i 2018 – eller 2019…
Hallo Alexa…
Ok, Google…
Bonustrend –
kommer til Danmark
i 2018 eller 2019

du er nysgerrig efter at vide mere
om de tendenser, du lige har læst om, er der
meget mere på www.medietrends.dk.
Eftersom du har downloadet disse 12 trends
for 2017, er du blevet tilmeldt Medietrends
nyhedsmail, som bliver sendt ud fuldstændig
uregelmæssigt.
Nogle gange en gang om ugen, andre gange
sjældnere – og kun når der er nyt.
Hvis du bliver træt af nyhedsmailen, kan du
selvfølgelig afmelde den let og uden brok
herfra.
Du kan også følge både mig
(@JanBirkemose) og Medietrends
(@MedietrendsDK) på Facebook og Twitter.
Gør endelig det, så er det også lettere med
dialog.
Hvis
jan@janbirkemose.dk
+45 23 38 42 10

Medietrends 2017

Recomendados

Recomendados

Más contenido relacionado

Destacado

Destacado (17)

Similar a Medietrends 2017

Similar a Medietrends 2017 (20)

Medietrends 2017