StressNordic
Det handler om mennesker i trivsel
• Vi ønsker at bidrage til større forståelse, indblik og erkendelse i hverdagen, når stress påvirker trivslen og arbejdsglæden
• Vi ønsker, at skabe procedurer og fremme handlekompetencer, der øger trivsel og reducerer risikoen for stress
• Vi ønsker at hjælpe såvel ledere som medarbejdere gennem øget viden og evne til at håndtere og mindske stressfaktorer
2. Hvad er trivsel på arbejdspladsen?
Begrebet ”trivsel” dækker over vores oplevelse af balance og
følelsen af at have overskud både fysisk og mentalt. Trivsel på
arbejdspladsen udløser glæde, tilfredshed og tryghed. Trivsel
handler om balance mellem ressourcer og de krav, der stilles.
Men vi oplever de samme vilkår forskelligt. Derfor er det
vigtigt, at du ved, hvilke faktorer, som er vigtige for, at du trives
på arbejdspladsen.
Hvilke faktorer er vigtige for din trivsel?
TRYGHED GÅ-PÅ-MOD
SPÆNDENDE OPGAVER
TILFREDSHED ENERGI
MENING RETNING
MENTALT OVERSKUD
ARBEJDSGLÆDE
KONTROL TILPASSEDE
KRAV OPBAKNING
POSITIVE UDFORDRINGER
LYST TIL AT GÅ PÅ
ARBEJDE
3. Kendetegn ved en arbejdsplads i trivsel
På arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø føler
ledere og medarbejdere et fælles ansvar for at finde løsninger
på hverdagens opgaver og problemer. Et andet kendetegn er
en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere
og blandt medarbejderne indbyrdes.
Hvad kendetegner din arbejdsplads?
Noter:
4. • Kontrol: Har jeg passende kontrol over og indflydelse
på opgaverne?
• Forudsigelighed: Er min arbejdssituation nogenlunde
forudsigelig?
• Opbakning: Får jeg den faglige og sociale opbakning,
jeg har brug for?
• Retning: Vil tingene lykkes for mig, – går det i den
rigtige retning?
• Kompetencer: Har jeg de kompetencer, som jeg har
behov for?
En belastende situation, som man har negative forventninger
til, kan vendes til en man har positiv forventning til. Men
positive forventninger opstår ikke af sig selv: De stimuleres
bl.a. af kompetenceudvikling og individuelle tilpasninger
af opgaverne.
Faktorer med indflydelse på trivsel
Forskellige opfattelser af arbejdspladsens vilkår afhænger
af, om man forventer at kunne klare en situation eller ej.
Forskellen i forventninger afhænger fx af de personlige
erfaringer og kompetencer, man har. Har man fx dårlige eller
ingen erfaringer med bestemte typer opgaver, kan de opleves
belastende.
En række psykologiske faktorer har særlig stor indflydelse på,
om man forventer at kunne tackle en situation eller ej.
5. Hvordan opfatter du faktorerne
på din arbejdsplads?
Flow
Oplever du fra tid til anden, at du bliver fuldstændig opslugt
af det du laver? Så du har en fornemmelse af et energifyldt
fokus, fuld involvering og succes med den igangværende
aktivitet? Denne tilstand kaldes flow. Den har stor indvirkning
på den enkeltes trivsel. Prøv at tænk på de situationer,
hvor kombinationen af dine
• Færdigheder (hvad er jeg god til)
• Styrker (hvad kan jeg lide)
• Mål og arbejdskrav - eller sagt på en anden måde
- udfordringer (hvad der kræves)
spiller sammen på optimal vis – her finder du dine
flowoplevelser.
Hvilke opgaver giver flow?
Hvad kan du gøre, for at få flere flow-givende opgaver?
6. Flow
Stil skarpt på dig selv...
Kilde: Mihaly Csikszentmihalyi
Færdigheder / Ressourcer
Lav
Utilfredshed
/ Frustration
Kedsomhed
Høj
Lav
Udfordringer
Høj
Flowoplevelser
Kære medarbejder
Stress – hvad så?
7. Stress er kroppens fysiske og psykiske reaktion på belastning
og udfordring. Den er kroppens forsøg på at tilpasse sig de
udfordringer og belastninger, kroppen møder.
Hvis du er presset og udfordret af en situation eller opgave,
som du lykkes med at løse eller fjerne dig fra, befinder du dig
kun kortvarigt i en stresstilstand. Det oplever de fleste af os
mange gange i løbet af livet - og vi oplever det som en naturlig
del af livet.
Længerevarende, opslidende og sygdomsfremkaldende stress
opstår, når du vedvarende befinder dig i en belastende situa-
tion, som du ikke kan se nogen mulighed for at løse eller
fjerne dig fra. Eller med andre ord, når krav og udfordringer
fra omgivelserne er større end dine muligheder for at hånd-
tere dem. Din balance tipper - og det er svært eller umuligt
at vende balancen igen ved egen hjælp. Denne form for stress
kan have langvarige konsekvenser for dit fysiske og psykiske
helbred.
Stress påvirker dig fysisk
Stress påvirker dig psykisk
Stress påvirker din adfærd
8. Har jeg stress?
Hvordan kan du vide, om du er ramt af stress? Du har måske
taget denne bog, fordi du har mistanke om, at du selv eller
en af dine nærmeste, en kollega eller ven er ramt af stress.
Her i bogen vil du få et overblik over de mest almindelige
symptomer på stress, blive informeret om behandling af stress
samt få et par gode råd om at mindske den stresstilstand,
du evt. befinder dig i.
Vi vil gerne hjælpe dig til at øge din trivsel på jobbet og i livet
generelt. Første skridt er at finde ud af, om du generelt har
det godt – eller om der er noget, der belaster dig. Første skridt
er at blive klogere på din trivsel nu og her, det kan du gøre ved
hjælp af øvelsen på næste side.
Stress kan gøre dig træt
Stress kan gøre dig trist
Stress kan gøre dig urolig
9. 5 spørgsmål til din trivsel
Hvis du tænker på de seneste to uger og spørger dig selv
i hvor høj grad:
• har jeg været glad og i godt humør?
• har jeg følt mig rolig og afslappet?
• har jeg følt mig aktiv og energisk
• er jeg vågnet frisk og veludhvilet?
• har min dagligdag været fyldt
med ting, der interesserer mig?
For hvert spørgsmål skal du igen vælge den sætning
nedenfor, der er mest dækkende i forholde til dig.
• Hele tiden
• Det meste af tiden
• Lidt over halvdelen af tiden
• Lidt mindre end halvdelen af tiden
• Lidt af tiden
• På intet tidspunkt
Disse fem spørgsmål er udviklet af WHO for at afdække
menneskers generelle trivselsniveau- og graden af
belastning.
Jo længere ned på skalaen dine svar befandt sig, desto
større risiko for stress og belastning. Det vil derfor være en
god idé at opsøge din læge / stressrådgiver for at få afklaret
baggrunden for din manglende trivsel samt få hjælp til at
håndtere en eventuel stresstilstand.?
10. Signaler på stress?
Er du stresset, så kan din krop forsøge at fortælle dig det
på mange forskellige måder.
Måske har du lagt mærke til signaler fra kroppen? Måske
reagerer du anderledes end du plejer? Du har måske kortere
lunte og føler, at du har svært ved at komme igennem dagen,
fordi du ingen energi har. Måske har du problemer med
søvnen, med at slappe af eller?
Og der findes mange, mange flere symptomer på stress.
Her kan du notere de signaler, som du selv oplever:
ANGST IRRITABILITET
HJERTEBANKEN
SØVNLØSHED ONDT
I KROPPEN ULYST
DÅRLIG HUKOMMELSE
TAB AF GLÆDE
HOVEDPINE TRÆTHED
ENERGITAB URO OG
RASTLØSHED KORT
LUNTE KONCENTRA-
TIONSBESVÆR
11. Stressfaktorer – Er de ting som skaber
påvirkning og kan føre til en belastning
Måske ved du selv, hvad det er, der belaster og udfordrer dig?
Det kan også være, at det netop er det, du har brug for hjælp
til at finde ud af. Det kan være svært at gennemskue situa-
tionen og svært at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør.
Det er forskelligt, hvad der virker belastende, men eksempler
på stressorer (stressfaktorer) kunne være uoverensstemmelse
mellem arbejdsopgaver og tid, konflikt mellem egne
og andres (arbejdspladsens) værdier, uklarhed om roller og
ansvar samt personalekonflikter.
Hvad kunne være stressfaktorer for dig. Her er plads til
egne noter – Skriv her hvad der fylder for dig?
3 gode råd
• Bruge vejrtrækning (stop og mærk efter. Time out)
• Fjern en ting der belaster dig fra din To-do liste
• Frisk luft – gåture, sæt dig ud i haven
Hvis det er svært for dig, så kan du formentlig få hjælp til
at lære nogle værktøjer, der passer lige præcis til dig.
Sådan søger du hjælp
Hvis du er kommet frem til at du måske er ramt af stress, er
det en god idé at søge hjælp og støtte hos din nærmeste leder,
HR-afdelingen, en nær kollega eller ven, din ægtefælle eller
din læge. Det er altid godt at dele dine tanker med nogen.
Og det er aldrig for sent med henblik på at afhjælpe stress.
12. Vil du direkte i gang?
Det er også muligt, at du kommer frem til, at du har
brug for professionel rådgivning nu og her. Behandlingen
i StressNordic kan bestå i samtaler med en psykolog,
psykoterapeut eller stresscoach. Der vil være tale om
en eller flere samtaler og hvis du ønsker et 3. partsmøde,
kan din nærmeste leder deltage i en samtale med dig og din
rådgiver for at finde en løsning, der kan reducere dine stress-
faktorer, så du igen kan trives. I visse tilfælde kan der blive
behov for en delvis eller hel sygemelding i en periode,
hvorefter du måske rådes til en gradvis tilbagevenden
til jobbet i samarbejde med din stressrådgiver og evt læge.
Kontakt din nærmeste leder eller din HR afdeling.
JO LÆNGERE DU VENTER – DESTO LÆNGERE TID
TAGER DET AT KOMME OVEN PÅ IGEN.
Kontakt:
StressNordic
Stressforebyggelse og stressrådgivning
Mail: info@stressnordic.com
Telefon:+45 20 60 20 52
www.stressnordic.com