Mandag Morgen sep. 2011

1. 5. september 2011
TILLÆG TIL MM29
100 dage
for Danmark
Fra opbrudssamfund
til innovationssamfund
FR E MTI DEN S DAN MAR K

2. Indhold
SAMMENFATNING 3
DEL 1: OPBRUDSSAMFUNDETS UDFORDRING
Et samfund i opbrud 6
Fem barrierer for det politiske lederskab 8
• Kompleksitetsbarrieren 9
• Forståelsesbarrieren 10
• Tillidsbarrieren 11
• Omstillingsbarrieren 13
• Ansvarsbarrieren 15
DEL 2: OPBRUDSSAMFUNDETS MULIGHEDER
Fra opbrudssamfund til innovationssamfund 17
100 dage for Danmark 20
Udviklingen af innovationssamfundet 22
• Værdidreven vækst 23
• Institutionsdreven vækst 23
• Velfærdsdreven vækst 24
• Klyngedreven vækst 25
• Individdreven vækst 25
Otte år, der kan forandre Danmark 27
KILDER 28
2 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

3. Sammenfatning
DET KOMMENDE FOLKETING står foran en af efter- vismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at “dansk øko-
krigstidens største og sværeste udfordringer. Valget hand- nomi er fanget i et djævelsk og stadig voksende krydspres.”
ler dybest set om, hvorvidt Danmark bliver offer for den Dermed udtrykker han også præcist udfordringen for
internationale økonomiske krise og mister yderligere vel- en lang række af verdens øvrige industrilande. Chefen for
stand – eller profiterer på den og skaber ny velstand. For- Verdensbanken, Robert Zoellick har betegnet den nuvæ-
enklet udtrykt har risiciene og mulighederne aldrig været rende krise som “en ny og anderledes storm end den, der
større for Danmark. slog til i 2008”. Den er farligere og vil især ramme de gamle
Som udgangspunkt er Danmark antagelig et af de vest- industrilande.
lige lande, der har størst mulighed for at omsætte den in- Men krisen handler ikke kun om økonomi. Den økono-
ternationale krise i ny og langsigtet vækst. Men alt afhæn- miske krise er blot ét symptom på en række accelererende
ger af den næste regerings evne til at aflæse den interna- globale opbrud, der skubber til de internationale magtba-
tionale udvikling – og dens mod til at handle anderledes. lancer og udfordrer de politiske og økonomiske modeller,
De visioner, de værdier og det verdenssyn, den lægger til som de vestlige samfund er bygget på.
grund for sine handlinger, afgør Danmarks udvikling i år-
tier frem.
“
Om Fremtidens Danmark
Behovet for at gå nye veje er nemt
at dokumentere. Vi står i den vær-
Fremtidens Danmark er et parti, man ikke kan stemme på
ste økonomiske krise siden – et politisk eksperiment, der skal kvalificere den hjemlige
1930´erne og er løbet tør for løsnin- politiske debat i valgåret 2011. Det blev stiftet i januar på
ger. initiativ af Mandag Morgen og tæller 15 ”ordførere” – tone-
angivende eksperter og fagpersoner, der i artikler og inter-
view har leveret nye og originale input til den politiske dis-
kussion.
Dette notat bygger videre på tidligere udspil fra Fremti-
Behovet for at gå nye veje er nemt at dokumentere. Vi dens Danmark. Ikke mindst oplægget “Gør Danmark til et
står i den værste økonomiske krise siden 1930’erne og er eksperimenterende samfund”, der blev præsenteret 7.
løbet tør for løsninger. Herhjemme kan ingen af Dan- marts og tegnede de første skitser til et eksperimente-
marks førende fagøkonomer udpege effektive indgreb, der rende samfund.
En række af forslagene er senere taget op i forskellige
kan bringe Danmark ud af vækstfælden. Da Mandag Mor-
programmer og udspil fra de politiske partier.
gen talte med formanden for Det Økonomiske Råd og
hans tre forgængere, konkluderede den nuværende over-
5. september 2011 3

4. Opbruddene bliver stadig mere sammenvævede og der- for de næste fire år. Ingen af partierne kan hævde, at de
for sværere at gennemskue. Det udløser en stadig mere har fundet det troværdige svar på, hvordan Danmark brin-
fragmenteret virkelighedsopfattelse, udstiller manglen på ger sig selv ud af vækstfælden.
klare politiske svar og svækker dermed en allerede histo- Det svar er der hårdt brug for. Både danske og interna-
risk lav tillid til de politiske og økonomiske autoriteter. Det tionale økonomer har gjort det klart, at vi endnu ikke har
er i sig selv med til at forhale den nødvendige omstillings- identificeret de løsninger, der skal skabe fremtidens vækst
proces yderligere. Og således griber udfordringerne ind i og velstand. Den kendsgerning bliver næppe et domine-
hinanden i en selvforstærkende proces. rende tema under valgkampen, men vil uundgåeligt blive
det efterfølgende. Ethvert parti må nødvendigvis hævde,
“ at det har løsningen på nationens øjeblikkelige problemer
Opbruddene er imidlertid ikke kun en – hvorfor ellers stemme på det? Men ét er at vinde valget,
trussel. De repræsenterer også en noget andet at sikre fremtiden. Det er to meget forskellige
enestående mulighed for at gennem- udfordringer.
føre et nødvendigt opgør med sam-
fundsmodeller, der alligevel ikke er 100 dage for Danmark
gearede til de 21. århundredes vilkår. Fremtidens Danmark har valgt at fokusere på den virke-
lighed, der møder en ny regering efter valget, uanset hvilke
partier den består af og baserer sig på.
Opbruddene er imidlertid ikke kun en trussel. De re- Danmarks udvikling de kommende årtier bestemmes
præsenterer også en enestående mulighed for at gennem- udelukkende af, i hvilket omgang en ny regering erkender
føre et nødvendigt opgør med samfundsmodeller, der al- behovet for at nytænke såvel de politiske handlingsplaner
ligevel ikke er gearede til de 21. århundredes vilkår. Valget som de processer, der skal sikre deres gennemførelse. Al-
står mellem en fortsættelse af politics as usual – en defen- ternativet er, at politikerne mister stadig mere indflydelse,
siv og kostbar omstillingsproces – og en offensiv strategi, i takt med at udfordringerne bliver større og mere kom-
der udnytter opbruddene til en at skabe ny udvikling og plekse. Den situation bliver stadig mere åbenbar.
velstand. Derfor foreslår Fremtidens Danmark, at det obligatori-
Som det fremgår af analysen på de følgende sider, er ho- ske regeringsgrundlag efter dannelsen af en ny regering
vedproblemet, at udfordringerne tilsyneladende er resi- suppleres med gennemførelsen af et åbent konvent – et
stente over for velkendte og afprøvede strategier og hand- “politisk eksperimentarium” – der på 100 dage skal iden-
lingsplaner. tificere og drøfte nye typer løsninger på Danmarks fun-
Dermed rummer situationen også et klart budskab til damentale udfordringer. Resultatet skal være et udvidet
det Danmark, der nu skal til vælge sit politiske lederskab regeringsgrundlag, der anskuer Danmarks udfordringer
En ny vækstsmodel
Opbrudssamfundet kræver et opgør med den hidtidige gennemgribende nytænkning af vores velfærdssystem, så
vækstforståelse. Innovationssamfundet skal bygge på en ny velfærden slippes løs – både når det gælder ydelser og
vækstmodel, hvor der skal udvikles nye løsninger på fem om- finansiering.
råder.
KLYNGEDREVET VÆKST
VÆRDIDREVET VÆKST • Danmark skal iværksætte en systematisk, intelligent og
• Danmark skal transformeres til en bæredygtig økonomi, bredspektret national satsning på at udvikle og konsoli-
der ikke blot fokuserer på at skabe størst mulig vækst på dere egne styrkepositioner med udgangspunkt i fremtidens
kortest muligt tid, men sikrer en bæredygtig vækst, der vækstmarkeder. De vil i stigende grad afspejle politikernes
ikke misbruger klodens ressourcer. Det vil kræve en funda- behov for at finde løsninger på stadig større og mere kom-
mental nytænkning af præmisserne for vækst. plekse samfundsproblemer.
INSTITUTIONSDREVET VÆKST INDIVIDDREVET VÆKST
• Danmark skal være et smart society, der fungerer mere en- • Danmark skal skabe optimale rammer for den frie udfol-
kelt og effektivt. Betingelsen er, at vi slipper innovationen delse af det enkelte individs iboende muligheder og poten-
og kreativiteten løs ved at fjerne alle institutionelle barrie- tialer. Vi skal anerkende talentet og de menneskelige po-
rer og regler, der hæmmer institutioners og individers ud- tentialer på alle niveauer og tilpasse udviklingen efter langt
viklingsmuligheder. mere fleksible behov. Og vi skal sætte ind på at forebygge
alt uhensigtsmæssigt spild af de menneskelige ressourcer.
VELFÆRDSDREVET VÆKST
• Danmark skal udvikle en ny, fleksibel velfærdsmodel, som
gør op med one size fits all-tænkningen. Det kræver en
4 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

5. og muligheder frem til 2020. Det svarer til de næste to
valgperioder – en periode, hvor Danmark nødvendigvis Ordførere i Fremtidens
må omstille sig til stærkt ændrede vilkår.
Ud over partierne bør konventet omfatte repræsentanter
Danmark
for forskellige befolkningsgruppers interesser samt et • Jørgen Rosted, tidl. departementschef
bredt udsnit af de andre interessenter, der har en egenin- • Katherine Richardson, professor, KU
teresse i – og en forpligtelse til – at sikre stabil vækst i den • Claus Meyer, gastronomisk iværksætter
• Birgit W. Nørgaard, bestyrelsesmedlem
danske velstand: Toneangivende interesseorganisationer,
• Ove Kaj Pedersen, professor, CBS
institutioner, almennyttige fonde, virksomheder m.fl. • Bente Klarlund Pedersen, professor, KU
• Arne Rolighed, tidl. sundhedsminister
• Johan Roos, tidl. rektor, CBS
“
• Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA
Det handler om at slippe de nytæn- • Johannes Riis, litterær direktør, Gyldendal
kende, innovative og eksperimente- • Jørgen Ørstrøm Møller, tidl. ambassadør
rende kræfter løs i forsøget på at • Steen Hildebrandt, professor, Handelshøjskolen Aarhus
identificere og udvikle de nye hold- Universitet
bare løsninger. • Christian Stadil, ejer, Hummel
• Alfred Josefsen, direktør, Irma
• Erik Rasmussen, chefredaktør og stifter, Mandag Morgen
Under overskriften “100 dage for Danmark” har Frem-
tidens Danmark udarbejdet en række forslag til, hvilke te-
maer der bør drøftes. De tager afsæt i en ny måde at op- hedsgrader til at eksperimentere end andre lande. For det
fatte og beskrive vækst på, og de giver deres bud på en ny tredje kan man allerede identificere en lang række ansatser
strategi. Stabil og langvarig vækst forudsætter et opgør til de eksperimenter, der er brug for.
med de hidtidige og meget snævre vækstpakker til fordel De foregår endnu spredt og ukoordineret. Men tilsam-
for en bredere og langt mere facetteret velstandsstrategi. men kan de blive drivkraften i en omstillingsproces mod
Dette notat giver en række eksempler på, hvordan Dan- det eksperimenterende samfund.
mark i en åben, innovativ samarbejdsstruktur kan forløse
nye og eksisterende ressourcer. De er ikke udtømmende, Dette notat
men beviser, at Danmark inden for de eksisterende ram- Notatet består af to hovedafsnit.
mer har muligheder for at tage et nyt stort udviklings-
spring, der tåler sammenligning med skabelsen af indu- • Det første analyserer de opbrud, der ligger bag kravet
strisamfundet og etableringen af den moderne velfærds- om at se Danmarks udfordringer og muligheder i et nyt
stat. lys og eksperimentere med nye løsninger.
Om det kan realiseres, er først og fremmest et spørgsmål
om modet og evnen til at udvikle et nyt mindset. I bedste • Det andet beskriver projektet “100 dage for Danmark”
fald kan de globale opbrud blive et springbræt for ny vækst og giver en række eksempler på, hvilke problemstillinger
og velstand, der gør Danmark til protypen på en ny form og løsningsmuligheder man kunne diskutere.
for eksperimenterende innovationssamfund.
Det handler om at slippe de nytænkende, innovative og Notatet er blevet til på baggrund af diskussioner og drøf-
eksperimenterende kræfter løs i forsøget på at identificere telser blandt ordførerne i Fremtidens Danmark. Se tekst-
og udvikle de nye holdbare løsninger. Det indebærer et op- boks. Ordførerne står bag det samlede udspil, mens Man-
gør med institutionsvældet og bureaukratierne til fordel dag Morgen er ansvarlig for præsentation og formulering
for en langt mere åben, dialogbaseret udviklingskultur. I af analyse og konklusioner.
en tid, hvor debatten fokuserer på redningsplaner, kunne
Danmark stå som rollemodel for en helt anden form for
krisehåndtering.
Det har Danmark alle forudsætninger for. For det første
er vi hårdt og tydeligt ramt af en vækst- og velstandskrise,
der tvinger os til meget hurtigt at finde effektive løsninger.
For det andet giver en relativ robust økonomi os flere fri-
5. september 2011 5

6. DEL 1 : U DFOR DRIN GE RNE
Et samfund i opbrud
DE DANSKE POLITIKERE står i en historisk tillidskrise. kontrollere og løse problemerne i stigende grad fejle, mens
Danskerne tror ikke på, at de nuværende politikere har vil- mistilliden vil vokse.
jen, evnen og modet til at adressere Danmarks grundlæg- Det er ud fra denne erkendelse, at World Economic
gende udfordringer. En analyse i Mandag Morgen 26. juni Forum i sin “Global Risk Report” for 2011 har udpeget
viste, at vælgernes tillid til politikerne befinder sig på sit failed governance som en af de største globale risici. Det
laveste niveau siden 1975, hvor Danmark var ramt af ung- er ikke de enkelte problemer – hvor store de end måtte
domsoprør, oliekrise og jordskredsvalg. Kun 31 pct. af væl- være – der udfordrer os mest. Det er evnen til at håndtere
gerne har i dag tillid til, at politikerne træffer de rigtige be- dem.
slutninger for landet. 59 pct. har “ret lille” eller “meget lille” Den tillidskrise, der bl.a. afdækkes i forårets hjemlige
tillid til danske politikere i almindelighed. Se figur 1 og 2. meningsmålinger, er ikke nødvendigvis udtryk for, at dan-
Vælgerne tror heller ikke på rød og blå bloks økonomi- ske politikere er blevet “dårligere”. Men de er i vidt omfang
ske planer. Tilliden til regeringens politik er lidt større (24 – på linje med deres internationale kolleger – ofre for op-
pct.) end til oppositionens (18 pct.). Men for begge blok- brud, som de ikke længere er herre over. Det tvinger dem
kes vedkommende er der tale om en meget spinkel opbak- til at handle reaktivt frem for proaktivt.
ning. Se figur 3. Opbruddene burde ikke komme bag på os. De seneste
Den voksende mistillid er på ingen måder enestående
for Danmark. USAs gældskrise har sendt amerikanernes
tillid til deres parlamentariske styre i bund. I Europa er Stor politisk mistillid
Grækenland aktuelt det stærkeste eksempel på mistilliden,
“Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere
men også lande som Island, England, Frankrig, Spanien, træffer de rigtige beslutninger for landet?”
Italien og Israel m.fl. har i varierende omfang været sku- 2
eplads for protestaktioner. Selv om mistilliden har meget
forskellige udtryksformer – fra meningsmålingernes stille Helt/delvis enig 31
Hverken enig eller uenig 36
protester til voldelige konfrontationer med myndighe- pct.
derne – findes der flere fællesnævnere: En stadig større af- Delvis/helt uenig
Ved ikke
stand mellem de politiske beslutningstagere og befolknin- 31
gerne, en manglende tiltro til, at politikerne kan løse hver-
dagens problemer, og en manglende indsigt i og forståelse
“Hvor stor tillid har du til danske politikere i
for de politiske indgreb.
almindelighed?”
Denne tillidskrise kan ikke vurderes isoleret. Den er
4
symptom på en langt dybere problemstilling, der har rod
i en række accelererende globale opbrud. Vi lever i et op-
Meget stor og ret stor tillid
brudssamfund, hvor kendte mønstre og udviklingstræk 36
Ret lille og meget lille tillid pct.
nedbrydes, og de magtbalancer, der har domineret sam- Ved ikke 59
fundene igennem generationer, udfordres.
Opbruddene er et frontalangreb på vores forestillinger
om, hvordan verden ser ud og skal styres. De forstås og be-
handles som kriser – klimakrise, ressourcekrise, fødeva- Figur 1: Kun godt en tredjedel af vælgerne har tillid til de
rekrise, sundhedskrise, vækstkrise osv. – men de viser sig danske politikere og deres evner til at træffe de rigtige
resistente over for afprøvede og velkendte krisestrategier beslutninger for landet.
og handlingsplaner. De er ganske enkelt for komplekse og Note: N = 1.005.
uigennemskuelige. Derfor vil politikernes forsøg på at Kilde: Mandag Morgen og Synovate.
6 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

7. Opbrudssamfundet er en invitation til at gennemføre en
Historisk mistillid række gennemgribende omstillingsprocesser på alle ni-
”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske veauer i samfundet.
ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”, andel Det er ikke muligt at opstille langsigtede planer og stra-
helt/delvis enige, pct. tegier for, hvordan samfundet vil og bør udvikle sig. Det
60 er netop den slags modeller, der har spillet fallit. Det, der
skaber fremtidens vindere, er ikke evnen til at se 5, 10 eller
50 100 år ud i fremtiden, men evnen til at omstille sig hurtigt
og udnytte forandringerne i en stadig mere turbulent ver-
40 den.
Derfor bliver der også behov for at udvikle nye sam-
30
fundsmodeller, der baserer sig på en langt større fleksibi-
‘71 ’73 ‘75 ’77 ‘79 ’81 ‘84 ’87‘88 ’90 ‘94 ’98 ‘01 ’05 ‘07 ’11 litet. Den tid er forbi, hvor etiketter som landbrugs-, indu-
stri- eller videnssamfund giver mening. Vi befinder os i et
Figur 2: Tilliden til de politiske ledere er den laveste siden opbrudssamfund og er tvunget til at nytænke os frem til
1975.
de løsninger og strukturer, der kan gøre opbruddene til en
Note: 1N = 1.005. motor for ny vækst og velstand – og forvandle opbruds-
Kilde: Mandag Morgen og Synovate. samfundet til et innovationssamfund.
Det bliver ingen enkel opgave. At gennemføre den kræ-
årtier har en række eksperter, samfundsanalytikere og in- ver en ny forståelse af, hvordan moderne samfund kan le-
ternationale institutioner forudset de store paradigmeskift des og udvikles.
og beskrevet dem detaljeret.
Allerede i 1969 gjorde Peter Drucker i “The Age of Dis-
continuity” opmærksom på, at globaliseringen ikke ville
fremskride lineært, men netop i voldsomme, diskontinu-
erte ryk og forskydninger. Det fik senere den amerikanske Begge planer dumpet
fremtidsforsker og bestsellerforfatter Alvin Toffler til at
“Hvordan vurderer du troværdigheden “Hvordan vurderer du troværdigheden
advare om “fremtidschokket” – den handlingslammelse, af regeringens økonomiske plan – af Socialdemokratiets og SF’s
som beslutningstagere, institutioner og hele samfund den såkaldte 2020-plan?” økonomiske plan – den såkaldte Fair
kunne falde i, når de blev konfronteret med “for megen Løsning 2020?”
Meget eller ret troværdig
forandring på for lidt tid”. Hverken troværdig eller utroværdig
40 år senere har OECD adopteret begrebet og under Ret eller meget utroværdig
Ved ikke
overskriften “Future Global Shocks” iværksat et projekt,
11 12
der skal forberede medlemslandene på at håndtere frem- 19
25
tidige økonomiske og politiske “storme”. Det sker ud fra pct.
pct.
den erkendelse, at deres antal, voldsomhed og uforudsige- 33
38 31
lighed vokser, og at de eksisterende institutioner og syste- 31
mer ikke er gearet til at håndtere dem.
En fællesnævner i de nævnte analyser er opfordringen
Figur 3: Der er flere vælgere, der finder de to planer utroværdige end troværdige.
til at gøre op med de kendte økonomiske modeller og eks-
perimentere med nye vækstbegreber for at udvikle nye ty- Note: 1N = 1.005.
per løsninger på de stadig mere komplekse udfordringer. Kilde: Mandag Morgen og Synovate.
5. september 2011 7

8. Fem barrierer for
det politiske lederskab
OPGAVEN ER IKKE ENKEL. Den udfordrer vores forstå- bale udfordringer. Det bliver stadig sværere at gennem-
else af, hvordan moderne samfund skal ledes og udvikles. skue de politiske handlemuligheder og træffe de rigtige
Og den skal gennemføres i en politisk virkelighed, hvor beslutninger.
fem barrierer stiller sig i vejen for udøvelsen af et effektivt
politisk lederskab. Barriererne forstærker hinanden i et MISTILLIDSBARRIEREN
sammenhængende mønster, der indskrænker mulighe- • Dette medfører igen, at befolkninger og virksomheder
derne for at håndtere fremtidens udfordringer: mister tilliden til politikernes vilje og evne til at gen-
nemføre nødvendige reformer.
KOMPLEKSITETSBARRIEREN
• Den stigende politiske og økonomiske kompleksitet ud- OMSTILLINGSBARRIEREN
fordrer de kendte rammer for politisk lederskab. • Mistilliden hæmmer en hurtig omstilling til nye vilkår
– en omstilling, der også begrænses af de offentlige bu-
FORSTÅELSESBARRIEREN reaukratiers sendrægtighed og demokratiernes behov
• Kompleksiteten afføder manglende forståelse for de glo- for konsensus.
Barrierer for politisk lederskab ANSVARSBARRIEREN
• De stadig mere komplekst sammenvævede udfordringer
De fem sammenhængende barrierer for politisk gør det tilsvarende sværere at placere et klart ansvar for
lederskab kriser og nødvendige løsninger. Det udløser i sig selv
Kompleksitets- nye komplekse og ustyrlige situationer.
barrieren
Dermed bliver denne mekanisme en ond cirkel. Hvordan
den sætter politikerne skakmat, har vi bl.a. oplevet i kam-
Ansvars- Forståelses-
barrieren barrieren pen for at løse de globale klimaproblemer og under de se-
neste måneders tilspidsede gældskrise.
De amerikanske politikeres manglende evne til at
håndtere landets hidtil alvorligste økonomiske krise er det
stærkeste eksempel på failed governance. Da Standard &
Omstillings- Tillidsbarrieren Poor’s nedgraderede USAs økonomiske rating fra AAA til
barrieren
AA+, var det lige så meget en nedgradering af det politiske
lederskab. I realiteten er det ikke de økonomiske proble-
Figur 4: De fem barrierer griber ind i og forstærker hinanden. mer i sig selv, der er den største trussel, men de politiske
Kompleksitetsbarrieren forstærker forståelsesbarrieren, som og økonomiske lederes manglende evne til at håndtere
forstærker tillidsbarrieren, som forstærker omstillingsbarrieren, dem.
som forstærker ansvarsbarrieren, som igen forstærker
Netop i disse år befinder verdenssamfundet sig midt i
kompleksitetsbarrieren.
det voldsomste opbrud siden Anden Verdenskrig. De be-
Kilde: Mandag Morgen. givenheder, der de seneste år har domineret overskrifterne,
8 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

9. er blot konturerne af en ny verdensorden, der på alle ni- Kompleksitetsbarrieren
veauer vil forandre vore samfund og markant ændre de Hvem ville for fem år siden have
politisk-økonomiske magtbalancer. Kompleksitetsbarrieren:
forudset, at USA var timer fra at
Resultatet er ikke givet på forhånd, men indflydelsen på Verden er blevet mere gå i betalingsstandsning og
kompleks – nationale og
fremtiden bestemmes af den enkelte nations, virksomheds globale udfordringer skulle opleve en ydmygende
påtvinger helt nye løsninger
og institutions evne til at aflæse udviklingen og reagere på nedgradering af sin kreditvær-
den. dighed? Eller at en række euro-
Den følgende analyse af de fem barrierer viser, hvordan pæiske lande ville blive kastet ud
opbrudssamfundet udfordrer det nationale og internatio- i så voldsom økonomisk krise, at de kun undgik bankerot,
nale politiske lederskab og skaber et behov for gennem- fordi andre EU-lande investerede astronomiske summer i
gribende nytænkning af politiske instrumenter og proces- diverse redningsaktioner? Store dele af verdenssamfundet
ser. er lammet af en historisk høj gældsætning og risikerer at
De syv sammenhængende megakriser
Sundhedskrise
Livsstilssygdomme som diabetes, KOL og cancer
koster hver dag 96.000 mennesker livet globalt
set. De seneste år er omkostninger til
sundhedsvæsenet i de vestlige lande eksploderet
og udgør i dag en bombe under disse landes
økonomier. Sideløbende er sundhedstilstanden
blandt verdens fattigste en stor global udfordring.
Selv om den globale sundhedstilstand generelt er
forbedret, dør der hvert år 8 millioner børn under
Sikkerhedskrise 5 år. Særligt i udviklingslandene må befolknin- Fødevarekrise
gens sundhedsniveau forventes forværret, i takt
Globale sikkerhedsproblemer accelerer og bliver med at klimakrisen og fødevarekrisen tager til. Vi bliver 9 mia. mennesker på jorden i 2050. Det
mere komplekse. Ud over traditionelle vil øge efterspørgslen på fødevarer markant.
sikkerhedstrusler som krig, terror og masseøde- Allerede i dag står verdenssamfundet over for en
læggelsesvåben står vi i dag over for helt nye voksende fødevarekrise, med næsten 1 mia.
typer af risikoscenarier, som truer den globale mennesker underernærede. Det seneste års
sikkerhed. Klimakrisen kunne blive den største mange naturkatastrofer og politisk uro har fået
sikkerhedstrussel i det 21. århundrede. de globale fødevarepriser til at ramme det
´Regionale konflikter, som f.eks. de store højeste niveau siden 2007-2008, hvor stærkt
omvæltninger i Mellemøsten og Nordafrika, kan stigende priser og mangel på fødevarer udløste
føre til helt nye sikkerhedsudfordringer for voldsomme protester i verdens fattigste lande.
verdenssamfundet. Den nuværende situation på Afrikas Horn er blot
en forsmag på de fødevarekatastrofer, der
forventes de kommende år.
Vækstkrise Fattigdomskrise
Mens EU, Japan og USA kæmper med at holde Antallet af fattige i verden de seneste år er
vækstrater, som kan matche inflationen, og vi i faldet. En rapport fra FN fra juli i år viser, at det
disse dage ser en række ’gamle’ nationer stå ambitiøse mål om at halvere ekstrem fattigdom
over for truslen om statsbankerot, fortsætter inden 2015 næsten er indfriet. Men fremgangen
Asien sin massive vækst. Dette skaber nok nye hviler på et ekstremt skrøbeligt fundament. Både
vækstmarkeder og nye vækstmuligheder, men vækstkrisen, klimakrisen og fødevarekrisen truer
udgør samtidig en kilde til nationale, regionale i dag med på få år at erodere dette fremskridt.
og internationale magtforskydninger og
spændinger – som vi endnu ikke har set det fulde
Politisk ledelseskrise Et eksempel: For hver en procent den globale
vækst går tilbage, er mere end 20 mio.
omfang af. mennesker skubbet tilbage i fattigdom.
Klimakrise Ressourcekrise
2010 satte ny rekord som det varmeste år Vi er i dag godt i gang med at udtømme
nogensinde målt. Samme år nåede de politiske naturressourcer som vand, olie, metaller og træ
klimaforhandlinger sit absolutte nulpunkt. – og med voksende befolkningsantal og store
Resultatet af verdenssamfundets manglende velstandsforbedringer i lande som Kina og
handlekraft ift. at begrænse de globale CO2- Indien sættes de allerede trængte ressourcer
udledninger er skræmmende: Vi står i dag over under yderligere pres. Prisen på olie og råstoffer
for 2-4 graders temperaturstigninger, som vil nåede således sit hidtidige maksimum i foråret
betyde destabilisering af globale øko-systemer, 2011, og der er intet, der tyder på, at de har
massive havvandsstigninger, markant flere ramt loftet endnu. De kommende år vil kampen
naturkatastrofer – forandringer, som på få år vil om klodens svindende ressourcer skærpes med
true hele vores civilisation. massive prisstigninger, globale magtkampe og
sikkerhedsproblemer som afledte risici.
Figur 5: Syv globalt forbundne kriser griber ind i hinanden i et komplekst mønster.
Kilde: Mandag Morgen.
5. september 2011 9

10. skue konsekvenserne af politiske og økonomiske beslut-
Verden under pres ninger, fordi forandringerne bliver stadig større, mere
komplekse og hurtigere – og ikke lader sig bremse af vel-
“Det ser sort ud for verdensøkonomien”. Sådan lød or- kendte politiske strategier.
dene fra chefen for Verdensbanken, Robert Zoellick, un-
Det betyder bl.a., at enhver prognose og handlingsplan,
der et besøg i Australien i august. Zoellick advarede i
skarpe vendinger om, at den globale økonomi står over der rækker mere end fem-ti år frem, skal tages med meget
for en ny og mere farlig tid: “Vi er i begyndelsen af en ny store forbehold. Afgørende præmisser vil så godt som altid
og anderledes storm end den, der slog til i 2008. I de nå at ændre sig markant.
seneste par uger har vi bevæget os fra et begyndende De velkendte økonomiske modeller, der bruges af fi-
og problemfyldt opsving i flere hastigheder til en ny og
nansministerier m.v. til at beregne effekterne af efterløns-
anden og mere farlig fase.”
Han forudsiger, at den nye finansielle storm vil gå reformer og andre langsigtede politiske beslutninger, byg-
særlig hårdt ud over de gamle industrilande, fordi de i ger på den grundlæggende præmis, at fremtiden “alt andet
dag har betydeligt færre økonomiske instrumenter til at lige” kommer til at ligne fortiden. Men i opbrudssamfun-
rette op på økonomien end for tre år siden. De kendte det er alt andet ikke længere lige, og de økonomiske for-
økonomiske instrumenter er ved at være opbrugt.
udsigelser bliver stadig oftere gjort til skamme af faktiske
begivenheder og udviklingsforløb, der demonstrerer, at
fremtiden nægter at lade sig sætte på formel.
ende i en alvorlig vækstfælde, fordi der ikke er råd til de Stadig flere undersøgelser bekræfter, hvor lidt man kan
investeringer, der skal sætte gang i væksten – som igen er forlade sig på økonomiske eksperters prognoser. F.eks. vi-
forudsætning for at afdrage på gælden. Se tekstboks. ser den førende amerikanske samfundsforsker Philip Tet-
Det betyder også mindre råderum for at investere i om- locks systematiske undersøgelse af mere end 80.000 eks-
stillingen til den grønne økonomi, der skal hindre klima- pertforudsigelser over en 25-årig periode, at de professio-
forandringerne i at løbe løbsk. Det kan yderligere under- nelle prognosemagere har en træfsikkerhed på 50 pct. Med
minere fremtidige vækst- og udviklingsmuligheder. De se- andre ord tager de lige så ofte fejl, som de har ret.
neste par år med stadig flere naturkatastrofer er blot et for-
varsel om de regninger, der skal betales, hvis vi ikke i tide
sætter massivt ind på at reducere effekten af den globale Forståelsesbarrieren
opvarmning. I opbrudssamfundet øges kravet
Den udvikling forstærker den uholdbare ulighed imel- til at udvise politisk lederskab
Forståelsesbarrieren:
lem verdens befolkninger. Det er særligt udviklingslan- De globale og nationale lige så hurtigt, som grundlaget
udfordringer overstiger det
dene, der rammes af effekten af naturkatastrofer, tørke, enkelte menneskes fatteevne
for det svækkes.
vandmangel, fødevaremangel etc. Og det er den del af ver- Det syvdobbelte krisebillede
den, der oplever den største befolkningsvækst de kom- konfronterer os med en forståel-
mende årtier. Af de næsten 3 milliarder, som verdens be- sesbarriere, der rammer på alle
folkning øges med frem til 2050, vil 87 pct. blive født i ud- niveauer. Den gør det sværere for politiske beslutningsta-
viklingslandene. Det vil skabe en voldsom aldersmæssig gere, borgere, virksomheder, organisationer og medier
forskydning mellem de aldrende industrinationer og de m.fl. at begribe og overskue udviklingen. Vi nærmer os
stadig yngre udviklingslande. Og det vil udvide de kultu- grænsen for, hvad det er muligt at overskue.
relle og sociale kløfter i et omfang, som udfordrer vores Ifølge førende hjerneforskere har de store globale ud-
livsform og levevis. Vi vil opleve langt flere alvorlige kon- fordringer – hvad enten det er sikkerheds-, klima-, føde-
frontationer end hidtil, hvis ikke vi finder nye måder at vare- eller vækstkrisen – nået en kompleksitet og et om-
udvikle og fordele verdens ressourcer på. Det sidste år- fang, som overskrider det enkelte menneskes kognitive ka-
hundredes vestlige overherredømme holder ikke mange pacitet og fatteevne. Ingen kan fuldt ud begribe det trus-
årtier frem. selsbillede og de risikoscenarier, som de globale
Dette er blot et eksempel på den ondartede krisespiral udfordringer skaber.
– og der er langt flere afledte konsekvenser end de nævnte. Et eksempel er klimakrisen. 97 pct. af verdens klimafor-
Man kan identificere mindst syv store, forbundne og pres- skere er enige om, at menneskeskabte klimaforandringer
serende globale kriser, som fordrer fælles svar og løsninger. er en realitet og kræver global handling. Alligevel vokser
Se figur 5. befolkningernes skepsis. En meningsmåling fra Rasmus-
Den enorme og tiltagende kompleksitet gør det tilsva- sen Reports viste i april, at 44 pct. af amerikanerne stadig
rende sværere at over- og gennemskue udviklingen, for mener, at den globale opvarmning primært er forårsaget
politikerne såvel som borgerne. af jordens “naturlige udvikling”. 36 pct. mener ikke, at kli-
maforandringer er et alvorligt problem.
Konsekvensen Den anerkendte neuroforsker Elke Weber forklarer for-
Den forudsigelige og logiske konsekvens er failed policies ståelseskløften med flere faktorer:
– fejlslagne politikker. Det bliver stadig sværere at over-
10 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

11. • KLIMAKRISEN HAR LANG TIDSHORISONT. Konsekvenserne Massiv stigning i antallet af nyheder
af den globale opvarmning viser sig gradvist over årtier,
hvis ikke århundreder. Det er tidsrum, der langt over- Stigning i antal artikler pr. år, 2001-2010
skrider politikeres valgperioder og menneskers leve- 2010 5.995.647
aldre – og dermed vores kollektive og individuelle for- 2009 4.914.411
ståelsesrammer. 2008 3.380.478
2007 3.366.656
• KRISEN ER ABSTRAKT. Vi kender ikke de præcise konse- 2006 3.034.336
kvenser, og de fleste af os mærker dem endnu ikke di- 2005 2.348.719
rekte på vores egen krop. 2004 1.459.145
2003 1.290.114
• DEN FORDRER ET MEGET HØJT VIDENSNIVEAU. De statistik- 2002 1.208.749
ker og videnskabelige data, der dokumenterer klimafor- 2001 1.108.197
andringernes realitet, kan almindelige mennesker ikke 2000 862.604
afkode.
Figur 6: Der er sket en eksplosion i antallet af nyheder over
de seneste 10 år. Antallet af nyhedsindslag og artikler fra de
På grund af en voksende forståelseskløft mellem viden-
danske nyhedskilder er mere end seksdoblet.
skab, offentlighed og medier forbliver klimaforandrin-
gerne – som de øvrige globale udfordringer – en uover- Kilde: Infomedia, 2011.
skuelig og ukonkret risiko, vi ikke tager stilling til og rea-
gerer på, til trods for adskillige anbefalinger, beviser og
data. Det underminerer mulighederne for at handle pro- handling.
aktivt og mindske udfordringerne. Hvordan bekæmper Politikere og medier er ofre for samme udvikling. De fo-
man en risiko, man ikke forstår og endnu ikke mærker de kuserer på den mulige politik, der interesserer vælgerne
vidtrækkende konsekvenser af? og kan give stemmer, frem for den nødvendige politik, der
Forståelsesbarrieren næres yderligere af tiltagende me- adresserer de mere fundamentale udfordringer.
dieforurening og informationsoverload. Borgere i op- Fremtidens Danmark har tidligere beskrevet denne vir-
brudssamfundet bombarderes dagligt med budskaber og kelighedskløft mellem det mulige og det nødvendige. Det
informationer. Over en 10-årig periode er der sket en seks- er i denne afgrund, politikerne taber deres indflydelse på
dobling af antallet af nyhedshistorier i danske medier. Se fremtiden. Mens udfordringerne aldrig har været større,
figur 6. har politikernes indflydelse aldrig været mindre.
Et øget medieforbrug er selvfølgelig positivt i sig selv.
Men hovedparten af medierne kommunikerer i dag i for-
mater og kanaler, der egner sig til enkle, tilgængelige hi- Tillidsbarrieren
storier – korte nyhedsopdateringer, sensationer og person- Symptomerne på en regulær til-
sager. 85 pct. af danskerne angiver, at de får nyheder fra lidskrise mellem politikere og
Tillidsbarrieren:
internettet, men vi bruger i gennemsnit kun 27 sekunder Voksende tillidskrise mellem befolkninger genfindes i stadig
på en webside. Det mediebillede levner selvsagt ikke meget politikere og befolkninger flere undersøgelser. En undersø-
verden over
plads til dybdegående og nuancerede analyser af kom- gelse lavet af Intersearch for Ce-
plekst stof. vea i 2010 viser, at 80 pct. af dan-
Paradokset er, at vi døgnet igennem tæppebombes med skerne er bekymrede for, at poli-
nyheder, mens det samtidig bliver stadig sværere for den tikerne ikke tør tage de beslutninger, som er nødvendige
enkelte at afkode mønstre, perspektiver og bagvedliggende for at imødegå de problemer, Danmark står over for. Se fi-
sammenhænge. gur 7.
En undersøgelse fra 2010 fortæller, at politikerne er den
Konsekvensen faggruppe i Danmark, der er mest presset på troværdig-
En usikker, kompleks og uigennemskuelig samfundsud- heden – med journalister som den eneste seriøse konkur-
vikling kombineret med en fragmenteret nyhedsformid- rent. Se figur 8. Det kan ikke tolkes som andet end et fol-
ling leveret i stadig kortere bites skaber en usammenhæn- keligt mistillidsvotum – ikke til enkeltstående politikere,
gende og diffus virkelighedsopfattelse. Konsekvensen bli- partier eller nyhedsmedier – men til hele den politiske og
ver, at vi “står af ”. I stedet interesserer vi os for de nære be- journalistiske stand.
givenheder, som umiddelbart øver indflydelse på vores Billedet genfindes internationalt. Globalt er der en vok-
hverdag. De globale udfordringer forbliver uoverskuelige sende mistillid til, at politikerne evner og magter at løse
og ukonkrete risici, vi ikke kan forstå og endnu mindre virkelighedens komplekse udfordringer.
magter at tage stilling til. Det forvandler dem til politiske En omfattende undersøgelse af europæernes tillid til de-
“tabersager”. Det mindsker spillerummet for proaktiv res politikere og det politiske system, som Guardian ICM
5. september 2011 11

12. gyndelsen af en markant omstillingsproces.
Lav tiltro til politikernes formåen Det syvdobbelte krisemønster tvinger også Danmark til
Jeg er bekymret for, at politikerne ikke tør tage de at tænke samfundsstrukturer, rettigheder og pligter forfra.
beslutninger, der er nødvendige for at imødegå de For en nation, der har velfærden som den måske stærkeste
udfordringer, Danmark står over for fælles identitet, vil det forudsigeligt føre til store spændin-
Enig ger. Der vil hurtigt blive stor afstand mellem det, politi-
Uenig kerne og eksperterne anser for nødvendigt, og det, væl-
7,9
Ved ikke gerne anser for acceptabelt.
12,1 Lige så alarmerende som optøjer og demonstrationer er
den protest, der ligger i apati og ligegyldighed. Siden fi-
pct. nanskrisen satte ind, har regering og opposition fremlagt
flere og større reformudspil end i mange år. At de ikke har
udløst større diskussioner – og vælgerbevægelser – er ikke
80 nødvendigvis et sundhedstegn.
Konsekvensen
Mistilliden er den p.t. største udfordring til de demokrati-
Figur 7: Fire ud af fem danskere tror ikke, at politikerne vil ske institutioner. Tillid og troværdighed er deres allervig-
være i stand til at styre Danmark gennem den kommende tigste kapital. Det er den, der giver det politiske lederskab
tids udfordringer. mandat til at reagere rettidigt og klogt på opbrudssamfun-
Kilde: Interresearch, 2010.
dets udfordringer.
Udfordringen har bredere adresse end regeringer og po-
litiske partier. Den retter sig også mod det netværk af in-
Poll offentliggjorde i marts, viser, at kun 6 pct. af europæ- teresseorganisationer, styrelser og råd, der udgør det øvrige
erne har stor tillid til deres regering. Hele 89 pct. tror ikke, demokratiske beslutningssystem. De er så integreret en del
at deres nationale politikere handler med integritet og ær- af det politiske system, at de uvægerligt tillægges et med-
lighed. 78 pct. har ikke tillid til, at deres regering kan løse ansvar for fejlslagne politikker m.v. Det er også deres ind-
de aktuelle problemer i deres land. Derfor er det heller ikke flydelse, der er truet.
overraskende, at 47 pct. forventer, at landets økonomi vil Det gælder også internationalt, hvor man kan iagttage
blive værre i løbet af de næste 12 måneder, mens kun 20 et opgør med flere af de gamle magtinstitutioner, som si-
pct. mener, at den vil være forbedret. den Anden Verdenskrig har repræsenteret det globale le-
I USA viser Pew Research Centers sidste tillidsmåling, derskab: FN, NATO, WTO, G8, G20 etc.
at 80 pct. af befolkningen mangler tillid til, at regeringen
vil gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre USAs fremtid.
Det er den højeste mistillid i mere end et halvt århundrede. Politikernes troværdighed styrtdykker
Mindre end hver femte amerikaner i dag er tilfreds med
USAs tilstand. Tallene er fra 2010, og den nuværende Troværdigheden er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1
svarer til ’meget lav’, og 5 svarer til ’meget høj’.
gældskrise har formentlig lagt yderligere brænde på bålet.
I World Values Survey – en af de mest omfattende og Læger 4,0
Sygeplejersker 4,0
detaljerede målinger af verdensbefolkningens holdninger Politifolk 3,9
og værdier – er diagnosen den samme. Den seneste un- Ingeniører 3,9
dersøgelse fra 2005-2007 viser, at kun hver anden borger Skolelærere 3,6
har tillid til sin regering, kun hver tredje borger har tillid Revisorer 3,6
Pædagoger 3,6
til medierne, og kun hver femte har tillid til de politiske Advokater 3,5
partier. Målingen er foretaget på toppen af en historisk Hjemmehjælpere 3,4
højkonjunktur og inden den globale finanskrise. Lastbilchauffører 3,0
Når omfattende reformer, der mangler befolkningens Bankfolk 3,0
Pensionsrådgivere 2,9
opbakning, skal gennemføres, slår mistilliden om i protest. Taxichauffører 2,8
Det har vi de seneste måneder set i både England, Græ- Journalister 2,5
kenland og Spanien – og tidligere i Frankrig, bl.a. i forbin- Ejendomsmæglere 2,5
delse med regeringens bestræbelser på at gennemføre en Politikere 2,2
pensionsreform.
Figur 8: Politikerne er i dag den faggruppe, der har lavest
I Danmark har mistilliden ikke fundet så radikale ud- troværdighed i befolkningens øjne – efter både ejendo-
tryk. Men det har heller ikke været nødvendigt at gennem- msmæglere og journalister.
føre lige så drastiske indgreb i, hvad borgerne oplever som
velerhvervede rettigheder. Og vi står endnu kun ved be- Kilde: Userneeds og Radius Kommunikation, 2010.
12 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

13. være.
Kreditbureauer udfordres Problemet er især udtalt i en udpræget konsensusnation
som Danmark. Det er en integreret del af vores kultur at
De tre store amerikanske kreditvurderingsselskaber, tilstræbe sammenhængskraft og brede forlig, der også kan
Moodys, Fitch og Standard & Poors, har længe haft inter- støttes af de toneangivende interesseorganisationer. Det
nationalt monopol på analyser af landes finansielle si-
har igennem årtier været en styrke og bidraget til en social
tuation og kreditværdighed. Men det kinesiske kreditvur-
deringsbureau, Dagong, har de seneste år med en
og økonomisk stabilitet. Men det kan blive en stor
række skarpe analyser af særligt USA's økonomiske si- hæmsko i en tid, hvor kravet til hurtig omstilling bliver en
tuation meldt sig som en troværdig og seriøs konkurrent afgørende udviklings- og konkurrencefaktor. Medmindre
til de amerikanske kreditvurderingsselskaber. det fintmaskede netværk af institutioner og organisationer
Dagong kom allerede i 2010 med en nedvurdering af
– politiske, faglige og offentlige – kan enes om at forfølge
den amerikanske kreditværdighed og placerer i dag USA
i samme boks som Spanien, Sydafrika og Estland. Noget
fælles visioner og strategier. Men jo mere diffus og frag-
som Standard & Poors først erkendte i august i år, og menteret virkelighedsopfattelsen er, desto sværere bliver
som hverken Moodys eller Fitch har gjort endnu. det selvsagt at skabe enighed om store gennemgribende
reformer.
Problemet kommer bl.a. til udtryk i dialogen mellem
Mistilliden til de etablerede institutioner efterlader et virksomheder og politikere. Virksomhedernes forankring
magttomrum, der fremtvinger politiske forskydninger, i den dynamiske markedsvirkelighed afføder krav om hur-
hvor nye aktører, fællesskaber og institutioner træder ind tige politiske initiativer. Det blev bl.a. eksemplificeret i juli,
som opbrudssamfundets nye magthavere. De sociale me- hvor flere erhvervsledere i Politiken efterlyste mere hand-
dier kan blive en vigtig drivkraft, der mobiliserer nye de- ling bag ordene i vækstpolitikken. De kritiserede regerin-
mokratiske ressourcer, hvor de gamle svigter. Men bevæ- gen for at nedsætte for mange udvalg og udarbejde for
gelsen risikerer nemt at blive fragmentarisk, og det udfor- mange analyser frem for at gennemføre de nødvendige
drer den sociale sammenhængskraft, som det nuværende initiativer.
samfund er bygget op på. I bogen “Revolutionary Wealth” har Alvin Toffler ansku-
Thomas Friedman beskrev i august i International Her- eliggjort udfordringen ved at beskrive forskellige centrale
ald Tribune, hvordan Facebook, Twitter og Google funda- samfundsinstitutioner som biler på en motorvej, der be-
mentalt ændrer præmisserne for politisk lederskab og ska- væger sig med vidt forskellig hastighed – fra racerne i er-
ber mulighed for, at nye aktører kan tage over: “Globalise- hvervslivets overhalingsbane til søndags- og spøgelsesbi-
ringen/it-revolutionen giver en ny form for ‘super-bemyn- listerne i de politiske institutioner og embedsværket. Se
digelse’ til individer verden over, som gør dem i stand til tekstboks på næste side.
at udfordre hierarkier og traditionelle autoriteter – lige fra Tofflers motorvejsanalogi er en pædagogisk forenkling,
virksomheder til videnskab og regeringer. De sociale me- men illustrerer den udfordring, et komplekst samfunds-
dier muliggør etableringen af en række magtfulde mino- system konfronteres med, når det skal tilpasse sig stadig
riteter – det betyder, at traditionelt politisk lederskab bliver større forandringer. Evnen til konstant fornyelse på alle ni-
svært, mens mindretalsstyre bliver nemmere end nogen- veauer vil blive den måske vigtigste konkurrenceparame-
sinde. “ ter for enhver nation de kommende år.
Konsekvensen
Omstillingsbarrieren Omstillingsevnen er nøglen til udviklings- og vækstmu-
Det er svært at motivere nogen ligheder i opbrudssamfund. Konkurrenceevnen for enhver
til forandringer, de ikke har tillid nation, region eller virksomhed bestemmes af, hvor hurtigt
Omstillingsbarrieren:
Krav om tilpasning til stadig tid. Og dertil kommer, at den og præcist den er i stand til at opfange og fortolke turbu-
større forandringer og træghed, der karakteriserer lente og foranderlige signaler og udnytte dem strategisk.
udfordringer
nogle af samfundets centrale in- Det handler om, hvem der hurtigst og mest præcist kan
stitutioner og organisationer, i omstille sig til nye vilkår.
sig selv hæmmer evnen til foran- Udskilningsløbet mellem omstillingsstærke og omstil-
dring og udvikling. Jo større udfordringer og jo mindre lingssvage er allerede i gang. Det verdensøkonomiske
overblik, desto større risiko for, at myndigheder, offentlige magtskifte mellem gamle og nye økonomier er netop et
institutioner og interesseorganisationer vil anlægge en for- udtryk for, at lande som Kina, Indien, Sydkorea, Brasilien
sigtig strategi på bekostning af innovative men risikobe- m.fl. er i stand til at bevæge sig markant hurtigere end de
hæftede satsninger. vestlige demokratier. De seneste år har de meget hurtigt
Problemet kan beskrives som ’bureaukratiets tyngdelov’: og meget præcist afkodet nye globale udviklingstendenser
Den institutionelle inerti tiltager med institutionens af- og formået at omstille sig fleksibelt og dynamisk. Den se-
stand til markedet. Jo mindre en organisation er ekspone- neste prognose fra IMF viser, at de nye vækstøkonomier
ret for markedspres, desto mindre omstillingsparat vil den nu fylder 40 pct. af den globale økonomi og mere end to
5. september 2011 13

14. Fartdjævle og spøgelsesbilister på forandringens motorvej
150 km/t: Erhvervslivet skal konstant tilpasse sig markedets vilkår 40 km/t: Fagbevægelsen har som mission at sikre arbejdernes og
og udgør i dag den primære driver af forandring i samfundet. De skaber især de svagestes rettigheder samt beskytte dem mod “kapitalens
nye produkter, nye løsninger, nye markeder og nye trends. De er ikke rovdrift på den arbejdende befolkning” – skarpt trukket op. Den vareta-
blot de mest omstillingsparate, men sætter også fartgrænsen for de ger derfor en beskyttende rolle og vil i sagens natur bevæge sig relativt
øvrige agenter. Virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Grund- langsomt. Derfor risikerer den at komme ud af trit med udviklingen i
fos, Danfoss og DONG Energy har de seneste år bevist, at de mestrer det omgivende samfund, hvilket bl.a. afspejles i en tiltagende med-
en proaktiv og løbende omstilling til nye vilkår. Derfor har de trods de lemsflugt fra en række faglige organisationer, der ikke appellerer til en
seneste års globale og nationale vækstkrise oplevet markant økono- omstillingsvillig generation, som ikke tænder på røde faner.
misk fremgang.
30 km/t: De politiske institutioner og embedsværket har en naturlig
120 km/t: Sociale medier har hurtigt meldt sig på banen som en indbygget inerti, der dels er begrundet i demokratiets sendrægtighed,
skarp og forandringsparat konkurrent til de traditionelle medier. De dels i en myndigheds- og embedsmandskultur, der ikke er underlagt
skaber nye kommunikationsformer, som har potentialet til at omkalfa- andre pres end det, politikerne udøver. De politiske institutioner agerer
tre sociale strukturer, kulturer og politiske magtforhold. Den måde, overvejende reaktivt frem for proaktivt. Holdningen synes at være, at
hvorpå de sociale medier i dag bruges som motor for forandring, kan afvente et problem frem for at forebygge det. Den nyligt vedtagne efter-
eksempelvis ses i forhold til den enorme betydning Facebook og Twitter lønsreform er et meget forsinket svar på en udvikling, der har været
har haft for det arabiske forår som afgørende kanaler for udviklingen åbenbar i adskillige år. Men på grund af demokratiets træghed er det
og udbredelsen af revolutionen. først nu lykkedes at få reformen vedtaget og i en reduceret udgave.
Samtidig træder loven, der er udråbt til dansk økonomis rednings-
100 km/t: NGO’er og netværk, der arbejder direkte for forandring af pakke, først i kraft i 2014 og har en tidshorisont på mere end 20 år i
samfundet inden for specifikke områder som f.eks. klima, miljø, ar- forhold til sin fulde indfasning.
bejdsliv og uddannelse. De er også tvunget til at være konstant foran-
dringsparate på grund af offentlighedens omskiftelige engagement i 20 km/t: Uddannelsessystemet og forskningsverdenen er af natur en
forskellige dagsordener. Dog forandrer de sig ikke i samme hastighed tung institution at omstille. Den bygger på langsigtede planer og pro-
som virksomheder, på grund af deres medlemsfinansierede struktur og cesser og er derfor forankret i en stærk inerti. Det står i skarpt mod-
en tendens til at bureaukratisere, når de vokser i størrelse. sætningsforhold til en udvikling, der med accelererende kadence ska-
ber ny viden og nye teorier og derfor kræver en løbende opdatering af
75 km/t: Familien er under konstant forandring i forhold til udviklingen alle læringsprocesser. Derfor kan der forudses en stadig større kløft
i samfundet. Den er dermed også en væsentlig og ofte overset foran- mellem markedernes behov for ajourført viden og uddannelsesinstitu-
dringsdriver i forhold til arbejdsliv, forbrug og samfundsnormer, men er i tionernes evne til at forny sig. De seneste måneders heftige debat om
et vist omfang hæmmet af faste traditioner og værdier. eliteklasser er et eksempel på den fastlåste tankegang, som præger
det danske uddannelsessystem. Man fokuserer på fastholdelse af fol-
60 km/t: Traditionelle medier må generelt vurderet betegnes som keskolens gamle principper, frem for tilpasning til nye vilkår. Dette til
samfundsbevarende ud fra den betragtning, at de spiller tæt sammen trods for, at 56 pct. af danskerne mener, at vi burde have eliteklasser.
med de gamle institutioner. Nok udfordrer de dem, men som regel på Et andet eksempel er det danske uddannelsessystems manglende til-
kendte præmisser. De sætter sjældent “ud-af-boksen-dagsordener”. pasning til globaliseringen. Danmark har således været ude af stand til
Det er også symptomatisk for printmedierne, at de ikke i tide forstod at øge sin andel af internationale fuldtidsstuderende de seneste 10 år.
udfordringen fra de sociale medier og tilpassede sig en ny medievirke- Universiteternes andel af det samlede globale marked for internatio-
lighed, og derfor desperat jagter en økonomisk bæredygtig forretnings- nale studerende er faktisk gået tilbage fra 0,7 pct. til 0,6 pct.
model. Som en toneangivende forandringsagent er de ved at udspille
deres rolle.
50 km/t: Arbejdsgiverorganisationerne er tæt forbundne med de poli-
tiske institutioner og bliver ofte en integreret del af det politiske spil og
bureaukrati. Selv om deres rolle er at kæmpe for bedre rammebetingel-
ser for deres omstillingsivrige medlemmer, har de en tendens til at in-
teressere sig mest for de langsomste og mest udsatte medlemmer.
Det nedsætter farten og hæmmer omstilllingsevnen.
tredjedele af den globale vækst. Det vil blive endnu mere bale lederskab. Danmark og andre gamle vækstøkonomier
markant, i takt med at gælds- og vækstfælden lammer flere kan ikke blive ved med at søge de samme løsninger i håb
af de vestlige økonomier. om, at det vil redde os i fremtiden. Som Albert Einstein
Omstillingsparatheden har således allerede vist sig som har formuleret det: “Insanity: doing the same thing over
en afgørende udviklings- og konkurrencefaktor i opbruds- and over again and expecting different results”.
samfundet – krumtappen i en global vinderstrategi. Vi kan ikke forvente, at den type indgreb og handlings-
Danmarks udfordring de kommende år bliver at udvikle planer, som har ført til de nuværende kriser, kan føre os
modeller og strategier, der gør os i stand til at følge med i ud af dem. Vi må omstille os til den nye globale virkelig-
det innovative vækstspor, som præger morgendagens glo- hed.
14 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

15. Ansvarsbarrieren Dybest set er det en meget naiv form for politisk debat,
Hvem har ansvaret for finans- som kun øger afstanden mellem de parter, der nødvendig-
krisen og de efterfølgende vis skal samarbejde om at løse de fælles problemer. Der-
Ansvarsbarrieren:
Hvem har ansvaret for at løse
bankpakker, genopretnings- med ender valgkampen med at skrue Danmark år tilbage
samfundets udfordringer? pakker og andre redningsak- i bestræbelserne på at omstille os til fremtidens vilkår. Rea-
tioner, der har gældsat nationer liteten er, at ingen af parterne har fremsat forslag, der ef-
verden over – også Danmark? fektivt adresserer de mest kritiske udfordringer. Og af
Hvem har ansvaret for klima- samme grund vil et regeringsskifte i sig selv ikke løse lan-
forandringerne og de afledte naturkatastrofer? For den dets problemer.
eksplosive vækst i sundhedsudgifterne – eller de mange Vanskelighederne ved at definere et præcist ansvar for
timers ventetid på danske skadestuer? For én mands drab udfordringerne står i skærende misforhold til mediernes
på 76 uskyldige nordmænd? stadig mere intense personjagt. Her er tendensen stærk og
Figur 9 viser verdens største risici, sådan som de defi- entydig: Alle fejl og problemer i samfundet skal have et
neres og beskrives i World Economic Forums “Global Risk navn og et ansigt, og enkeltpersoner skal stilles for “folkets
Report 2011”. Det er en sund øvelse at forsøge at placere domstol”. Det kan føre til ministres fald, hvis det f.eks. kan
ansvaret for de enkelte risici – og for at de håndteres – på dokumenteres, at vedkommende år tilbage har misinfor-
navne og institutioner. Øvelsen vil hurtigt afsløre vanske- meret Folketinget – selv om forudsætninger og præmisser
ligheden ved at definere klare ansvar – og dermed også var helt anderledes. Den form for personhetz bidrager ikke
hvorfor vi får stadig sværere ved at udvikle og gennemføre alene til mistilliden mellem befolkning og politikere, men
de nødvendige løsninger. afspejler også en forældet virkelighedsopfattelse.
Det sætter også valgkampen i relief. Den drives frem af Dette er ikke et argument for en generel ansvarsforflyg-
gensidige beskyldninger for ansvarssvigt – for at køre Dan- tigelse, men for at udvikle en langt mere nuanceret forstå-
mark økonomisk i sænk eller for at opstille luftige planer else af, hvordan ansvaret skal fortolkes og forvaltes i et tæt
for fremtidige løsninger. sammenvævet opbrudssamfund.
Hvem har ansvaret?
Forbundne globale kriser
Likviditets- og kreditkrise
Økonomisk afmatning i Kina
Indskrænkning af globaliseringen
Priskollaps på aktiver
Global ubalance og kurs-volatilitet Finanspolitiske kriser
Stærkt svingende
forbrugerpriser Reguleringssvigt
Ulovlig handel
Stærkt svingende
energipriser Manglende politisk Korruption
lederskab Sikkerhed i verdensrummet
Stærkt svingende
råvarepriser Organiseret kriminalitet
Økonomisk ulighed
Demografiske udfordringer Skrøbelige stater
Infektionssygdomme Terrorisme Online-data og informationssikkerhed
Migration Geografiske konflikter
Vandforsynings- Fødevaresikkerhed Sammenbrud i informations-
sikkerhed Masseødelæggel- infrastrukturen
sesvåben
Kroniske sygdomme Trusler fra nye teknologier
Tab i biodiversitet
Klimaforandringer Infrastrukturens skrøbelighed
Luftforurening
Ocean governance
Oversvømmelse
Storme og cykloner
Jordskælv og vulkanudbrud
Figur 9: Hvilke politiske ledere og institutioner bærer i dag ansvaret for at kontrollere verdens største risici?
Kilde: Global Risk Report 2011, WEF.
5. september 2011 15

16. Konsekvensen
Uden en nyvurdering af ansvarsfordelingen risikerer op- Sociale medier til magten
bruddet at føre til sammenbrud. Det er f.eks. den udfor-
dring, det amerikanske samfund konfronteres med. Na- De seneste års store magtforskydning mellem de tradi-
tionelle medier og de nye sociale medier er et andet
tionen står foran sin største udfordring i generationer og
markant eksempel på konsekvenserne af udskilningslø-
risikerer at miste sin status som verdens ubestridte politi- bet. De gamle medier har vist sig enormt omstillings-
ske og økonomiske stormagt. Men samtidig er landets po- svage og har hverken i tilstrækkelig grad eller tids nok
litikere splittet i en indædt kamp for at placere – eller flygte formået at omstille sig til nye markedsvilkår og forand-
fra – et ansvar, de alle er fælles om og nødvendigvis også rede medie- og kommunikationsbehov. Det har på få år
medført, at de sociale medier er indtrådt som en ny og
må være fælles om at løse. Det er i den slags situationer, at
magtfuld aktør på mediescenen. De er en omstillingspa-
fællesskabet skal stå sin prøve og demonstrere graden af rat aktør, som i stigende grad udfylder nogle af de funk-
omstillingsvilje og -evne. tioner, de traditionelle medier tidligere havde monopol
Svaret på udfordringen er et opgør med silosamfundet på.
– og siloansvaret. Ansvar og opgaver var klart og enkelt Effekten er især mærkbar på den økonomiske vækst.
Hvem havde for tyve år siden kunnet forestille sig, at in-
fordelt i den struktur og det hierarki, industrisamfundet
ternettet ville udvikle sig til at blive den største enkeltdri-
var bygget op efter. En form for vertikale ansvarsplacerin- ver af økonomisk vækst og totalt revolutionere formidlin-
ger: Det offentlige for sig og det private for sig, arbejdsgi- gen af viden og nyheder i verden? Og vi står endda kun
vere og fagbevægelse for sig, etc. ved begyndelsen.
Industrisamfundet var og er stadig noget af et stamme- Eksemplet illustrerer dynamikken i forandringerne og
kravet til omstilling.
samfund, der udvikles efter devisen: “mit er mit, dit kan vi
forhandle om”. Med andre ord handler det om at varetage
egne interesser bedst muligt, selv om det sker på bekost-
ning af almenvellet og helheden. Men den strategi har kun
ét sikkert resultat: At alle taber – før eller siden.
16 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

17. DEL 2 : M ULI GHE DE RNE
Fra opbrudssamfund til
innovationssamfund
DEN MÅDE, de fem barrierer forceres på, bestemmer om ker m.fl. Det er, som om de er løbet tør for ideer og red-
opbrudssamfundet følger et risikoscenarie eller et mulig- skaber til at håndtere en krise, som de ikke har oplevet før
hedsscenarie. Ét er sikkert: At fortsætte som hidtil i troen og ikke kan finde svar på i lærebøgerne. Hertil kommer,
på, at problemerne går over, at en højkonjunktur redder at de allerede har investeret sig fattige i forsøget på at ind-
økonomierne og genskaber væksten, og at vi vender til- dæmme en ustyrlig, men selvforskyldt finanskrise. Tre år
bage til normale tilstande, vil blot accelerere udfordrin- senere er den redningskrans forvandlet til en uhyggeligt
gerne og yderligere indsnævre det politiske og økonomi- tung møllesten om halsen på en række vestlige økonomier.
ske råderum. Det forstærker rådvildheden og magtesløsheden.
Det vil føre til stadig flere eksempler på failed gover- Der er brug for en slags timeout, hvor man kan under-
nance og dermed accelerere kriserne til et niveau, hvor el- søge og afprøve mulighederne for nye politikker. Denne
lers solide og stabile samfund bringes ud i mere eller min- timeout kan ikke kompensere for de øjeblikkelige tiltag,
dre kaotiske tilstande, splittet i interne opgør mellem sta- der skal berolige de internationale markeder. Men den er
dig mere ekstreme kræfter. nødvendig, hvis man vil forberede mere langsigtede ini-
I takt med at den konsensussøgende midtbanepolitik tiativer.
fejler, næres befolkningernes utilfredshed med main- Den omstilling, vi er tvunget ud i, bliver meget omfat-
stream-politikerne, mens opbakningen til yderfløje og tende og kan sammenlignes med en ny revolution. De
mere ekstreme verdenssyn øges. Således forstærkes en ond store udviklingsspring i historien har haft karakter af re-
cirkel, der vil accelerere udskilningsløbet mellem omstil- volutioner, f.eks. den industrielle, der svarede på dybe
lingsvillige og omstillingstræge nationer, lamme udviklin- samfundskriser. Her ved begyndelsen af det 21. århund-
gen og væksten i store dele af verden samt forspilde nogle rede befinder vis os i en tilsvarende situation – bortset fra
af de store muligheder, der ligger i opbrudssamfundet. at revolutionen denne gang skal planlægges som en offen-
Forenklet udtrykt: Udfordringerne har sjældent været siv proces.
større, men det samme kan siges om mulighederne. Det betyder, at vi skal eksperimentere os ind i fremtiden.
Hver udfordring kræver nye typer af løsninger og åbner Svaret på opbrudssamfundet er at virkeliggøre visionen
for nye vækstskabende initiativer. Det afhænger alt sam- om et innovationssamfund, der forvandler opbruddene og
men af, hvilket mindset de enkelte landes politiske og øko- de afledte risici til nye muligheder og ny velstand. Det kan
nomiske beslutningssystem vælger at møde opbrudssam- kun ske ved at eksperimentere med nye løsninger og in-
fundet med. Valget står dybest set mellem defensive kri- volvere alle dele af samfundet i udviklingen af en ny sam-
seløsninger eller offensive vækst- og velstandsskabende fundsmodel.
initiativer og reformer. Der er ingen trylleformularer eller nemme opskrifter på,
De defensive løsninger – f.eks. at spare sig ud af krisen – hvordan dette kan realiseres, men en række grundpræmis-
ligger ligefor, men risikerer at fastlåse samfundene i en ser skal være opfyldt. Nogle af de vigtigste er:
vækstfælde. De offensive er sværere at identificere.
Den aktuelle økonomiske og finansielle krise afdækker KLART DEFINERET VISION OG AMBITION
til fulde rådvildheden på tværs af de politiske og økono- • Innovationssamfundet tager afsæt i en vision om, hvil-
miske magtcentre – regeringer, andre partier, nationalban- ken slags samfund vi ønsker at være – og dermed hvad
5. september 2011 17